Nuggets i airfryer

Nuggets i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nemme og lækre nuggets i airfryer paneret i pankorasp. De lækreste kyllingenuggets lavet af kyllingebryst, som bliver sprøde i airfryer.

Ingrediensliste

  • 280 g. kyllingebryst
  • 1 stk. æg
  • 50 g. pankorasp
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. løgpulver
  • 3 spsk. rasp- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Rens kylling og skær det ud i mindre stykker, så det ligner små nuggets.
  2. Vend pankorasp med paprika, salt og løgpulver i en lille skål.
  3. Pisk æg med en gaffel i en anden lille skål.
  4. Vend kyllingestykkerne i æg og derefter i pankoraspblandingen.
  5. Læg dem i airfryeren og spray med olie. Steg dem i 10 ved 200 grader. Vend dem herefter om, spray igen med lidt olie og giv dem ca. 10-15 minutter på den anden side til de er sprøde og gyldne.
Bedøm denne ret

Opskrift på nuggets i airfryer

Sådan her laver du nemme og lækre nuggets i din airfryer! Små bidder af kylling, som paneres og bages i airfryer med minimal brug af olie. Vores drenge på 1 og 2 år elsker de her kyllingenuggets! De er nemlig super børnevenlige og samtidig nemme at lave. De kan spises, som de er, evt. med nogle bagte kartofler og grøntsagsstave til. Men ellers kan vi også anbefale at bruge dem som fyld i pitabrød, wraps eller andet saml-selv mad. Det egner de sig nemlig også rigtig godt til! Sammen med forskellige grøntsager og evt. en hjemmelavet dressing. Det er bare så godt.

Når man laver de her nuggets i airfryer, så kan man også lave dem med meget mindre fedtstof end når de frituresteges. Vi kan anbefale at anskaffe olie på spray, da det gør det nemt lige at spraye dem, inden de bages. Så får man fordelt fedtstoffet godt og man får det sprødeste og bedste resultat.

LÆS OGSÅ: Se alle vores nemme opskrifter til airfryer her

Nuggets i airfryer

Kyllingenuggets i airfryer

De her kyllingenuggets i airfryer er bare en kæmpe favorit hjemme hos os blandt alle mand. Vi panerer dem i pankorasp, som er en rasp, som er lidt grovere i det end den almindelige vi kender. Det giver et sprødere resultat, da flagerne er lidt større i det. Så det kan vi kun anbefale at bruge. Selvfølgelig kan man også sagtens bruge “almindelig” rasp, hvis det er.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar