Oksefilet på grill

Oksefilet på grill
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift og fremgangsmåde på oksefilet på grill. Grillet oksefilet smager skønt og skal have en kernetemperatur på 57 grader.

Ingrediensliste

  • 1 kg. oksefilet
  • 2 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Puds oksefileten for sener. Rids fedtet i ruder.
  2. Pres hvidløg i en hvidløgspresser.
  3. Gnub oksefileten godt ind i hvidløg, groft salt og friskkværnet peber. Lad den hvile i 30 minutter.
  4. Tænd grillen og lad den varme op til omkring 250-300 grader.
  5. Kom oksefileten på og brun den godt af på alle sider.
  6. Læg den så over på indirekte varme og lad den grille videre ved 200 grader i ca. 30-40 minutter. Den skal have en kernetemperatur på 57 grader.
  7. Når den rammer kernetemperaturen, så tages den af grillen. Lad den hvile 15 minutter, inden den skæres ud i tynde skiver.
  8. Anret på et fad og drys evt. med lidt salt over.
Bedøm denne ret

Opskrift på oksefilet på grill

Oksefilet på grill er nemt og lækkert oksekød at lave her om sommeren, når man har gang i grillen. Når der er godt vejr og solen skinner, så tænder vi stort set altid op i grillen. Vi veksler gerne imellem hvad vi laver på grillen. Nogle gange er det pølser, men andre gange er det også en oksefilet som her. Sådan en grillet oksefilet smager nemlig helt fantastisk. Serveret med nogle bagte kartofler til, en lækker sommersalat og måske en hjemmelavet dressing, så er det faktisk alt hvad vi skal bede om. Dét er det bedste sommermad, hvis du spørger os. Og samtidig også virkelig simpelt og ligetil.

Mange bliver måske lidt skræmt over at skulle grille en oksefilet, men det er faktisk super nemt. Generelt er det nemt at grille større stykker kød. Det vigtigste, som man skal have fokus på er blot, at man rammer kernetemperaturen. Har man styr på temperaturen på kødet, så kan det altså nærmest ikke gå galt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på grillmad her

Oksefilet på grill

Grillet oksefilet

Grillet oksefilet er et lækkert stykke kød. Det er et mørt stykke oksekød uden for mange sener og så er det nemt at grille og tilberede. Som sagt, så serverer vi det gerne med kartofler og en sommersalat til. Man kan også bruge skiver af grillet oksefilet i en sandwich eller burger. Resterne er også gode på en rugbrødsmad med remoulade og ristede løg. Det er slet ikke kompliceret at lave grillet oksefilet. Vi krydrer blot med frisk hvidløg, salt og peber. Sådan helt basic og lækkert.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar