Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Aftensmad / Frikadeller / Vegetarfrikadeller
Opskrifter på de bedste og lækreste vegetarfrikadeller. Du kan lave vegetarfrikadeller med linser, kikærter, grøntsager osv. Spis dine vegetariske frikadeller som en del af en sund, vegetarisk aftensmad med lækkert tilbehør til.
Nemme og lækre vegetarfrikadeller i alle afskygninger er præcis hvad du finder opskrifter på her. Frikadeller lavet uden kød, men som er lavet på grøntsager og bælgfrugter. Du finder opskrift på squashfrikadeller, linsedeller og meget mere. De er så undervurderede! Det er nemlig på ingen måde kedeligt at spise vegetardeller. De smager godt som tilbehør til kartoffelsalat, flødekartofler, salat eller som en del af madpakken. De kan også bruges i en sandwich, wrap eller burger. Så det er altså godt lige at have et par gode opskrifter i baghånden på vegetarfrikadeller.
Der er også mange penge at spare på madbudgettet, hvis du laver vegetarfrikadeller i stedet for almindelige svinekødsfrikadeller eller oksedeller. Grøntsager og bælgfrugter er nemlig betydeligt billigere end kød. Især i den her tid, hvor priserne går helt amok. Vi laver ofte vegetardeller. Ikke kun fordi, at vi sparer penge, men også fordi, at vi synes, at de smager hamrende godt. Så hvis du endnu ikke har prøvet at kaste dig ud i sådan en omgang, så kan vi virkelig varmt anbefale det.
Det er frikadeller, som er lavet uden kød. I stedet kan de være lavet med squash, gulerødder, kartofler, linser, couscous osv. Det smager skønt og er også en nem måde at få mere grønt ind i hverdagen, hvis du har svært ved det. De kan serveres på samme måde, som man serverer de klassiske mormor-frikadeller.
Det er de lækreste frikadeller af grøntsager. Vores favorit er klart squashfrikadeller. Revet squash, som blandes med æg, rasp og parmesan. De steges sprøde på en pande med olie. Det er også dem, som vi har fået mest respons på og vi ved, at de også er favoritten hos mange af jer. Måske du selv dyrker squash i haven om sommeren. Så er det oplagt at lave sådan en omgang squashdeller ud af det.
Som vi allerede har nævnt, så kan vegetarfrikadeller spises med det samme tilbehør, som man vil spise til svinekødsfrikadeller. De smager godt med en hjemmelavet kartoffelsalat til. I sandwich i noget godt brød, dressing, salat og syltede rødløg. De kan også spises til salat. Vi laver også ofte en pastasalat og så en omgang vegetarfrikadeller til.
Det er også frikadeller, som de fleste børn godt kan lide. Vi var engang ude til et arrangement, som handlede om at få mere grønt ind i madpakken. Her lavede vi squashdeller og børnene var ellevilde med dem. Så mangler du et nyt indslag til madpakken, så kunne sådan en vegetarfrikadeller også være en ide.
Vegetarfrikadeller kan laves med grøntsager eller bælgfrugter. Prøv at lave squashfrikadeller af revet squash, som blandes med æg, parmesan og mel. De steges sprøde i olie på panden. Mums.
Det kan man godt, men de mister noget af sprødheden. Hvis det ikke gør dig noget, så kan de sagtens. Så kan du evt. blot stege dem i lidt olie igen for at få noget af sprødheden tilbage.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.