Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Bagværk / Boller / Chokoladeboller
Chokoladeboller med masser af store stykker chokolade. Der findes jo intet bedre end en lun, friskbagt chokoladebolle og så en kop varm kakao. Mangler du en opskrift på chokoladeboller, hvad enten de skal være sunde, grove eller bare virkelig luftige? Så er du kommet til det rette sted! Vi har samlet alle vores bedste opskrifter på chokoladeboller lige her.
Hvis du skal bage de bedste chokoladeboller, så skal det være en bolle, som er luftig og svampet. Der er intet værre end en hård og kompakt chokoladebolle. Derudover skal den være fyldt med masser af chokolade. Du kan bruge både mørk og lys chokolade. Vi foretrækker dog mørk, da vi synes det giver den bedste kontrast til den søde bolle.
Kan jeg bage chokoladeboller uden gær?
Ja, du kan sagtens bage chokoladeboller uden gær. Man vil nok umiddelbart sige, at det er det man kalder scones så. Vi har dog også en opskrift på chokoladeboller uden gær, som er lavet med bagepulver, hytteost og chokolade. De er tilmed også en sundere udgave.
Hvilken chokolade kan I anbefale til chokoladeboller?
Vi får ofte spørgsmålet om hvilken chokolade vi foretrækker til chokoladeboller. Sandheden er, at vi ofte blot køber det billigste, da vi synes det smager udemærket. Hvis du dog gerne vil spendere lidt mere på kvalitetschokolade, så kan vi anbefale Callebaut eller Varlhona chokolade. Personligt bruger vi oftest bare den billigste vi kan finde og vi får altså stadig nogle rigtig lækre og snaskede chokoladeboller.
Kan jeg fryse chokoladeboller?
Ja, du kan sagtens fryse dine chokoladeboller. Lad dem køle helt af og pak dem herefter i fryseposer. Når du lægger dem i fryseren, så sørg for, at de ikke kommer til at ligge alt for mast. Du kan også fryse dem løst på en bageplade og så først pakke dem i poser efter de er frosne. Så holder de nemlig formen.
Hvordan tør jeg de frosne chokoladeboller op?
Når du skal tø chokoladebollerne op, så plejer vi at tage en pose op og lade den ligge ved stuetemperatur i 1-2 timer. Åben gerne posen og spred bollerne lidt ud, så de ikke ligger klodt op af hinanden. Herefter luner vi dem kort ved 180 grader varmluft i et par minutter eller giver dem en tur på brødristeren.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.