Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Søde sager / Kager / Cheesecake / Cheesecake i glas
Nemme og lækre opskrifter på cheesecake i glas. Lav en portionsanrettet ostekage, som du nemt kan servere for gæster eller hvis du bare vil hygge lidt ekstra. Du finder opskrift på simple cheesecakes med hindbær og også anderledes varianter som Oreo cheesecake i glas.
Her finder du nemme og lækre opskrifter på cheesecake i glas. Du kan lave alle slags cheesecakes i glas. Det smarte ved at lave dem i glas er, at så er de portionsanrettet. Så skal du have gæster eller desserten med på tur, så er det genialt at lave dem i glas eller små skåle. Det er altid smart med en dessert, som kan laves dagen før, så man slipper for at skulle stresse over den på dagen man får gæster.
Det er en dessert lavet i glas, som skal laves dagen før. Den kan også sagtens laves om morgenen, hvis den skal bruges om aftenen. Men det mest optimale er at lave den dagen før. Så har den god tid til at sætte sig natten over på køl. Det er ofte, at vi vælger en dessert i glas, hvis vi skal have gæster. Det er nemt blot at tage glassene ud fra køl og eventuelt pynte dem inden servering.
Til nytår er det også oplagt med en nem dessert i glas. Ofte serverer man jo tre retter til nytår. Det vil sige, at man jo har nok at se til i køkkenet, så hvis man kan lave bare desserten dagen før, så bliver selve nytårsdag mindre stressfuld. Cheesecake i glas er et godt bud på en nytårsdessert. Du kan pifte den op ved at pynte med guld slik, glimmer eller små paraplyer. For at gøre dem ekstra festlige, så kan du også lege med det glas, som du laver dem i. Måske du har nogle sjove drinksglas eller nogle flotte krystalglas. De får altså lige lidt ekstra WOW-effekt ved at blive lavet i nogle fine glas.
Det er også en hurtig dessert, som laves i portionsglas. Det der tager længst tid er ventetiden på køl, hvor de skal sætte sig. Men ellers er det ret ligetil. De består af få ingredienser og laver du en cheesecake uden husblas, så er det endnu nemmere.
Sådan en ostekage i glas er bare god. Vi får altid meget ros, når vi laver det. Også fra folk, som normalt ikke bryder sig om ostekage. De er altid så overraskede over, at de godt kan lide vores udgave. Så hvis du normalvis ikke er til cheesecake, så prøv alligevel lige vores, inden du bestemmer dig helt. Måske vores opskrifter kan få dig til at ændre mening.
1-2 dage før. Vi anbefaler at lave dem dagen før, fordi så er de mest friske.
Ja vi har nogle opskrifter, som er uden husblas.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.