Oreo cookies

Oreo cookies
Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på sprøde Oreo cookies med stykker af Oreo. Bag nemt de bedste Oreocookies med få ingredienser.

Ingrediensliste

  • 110 g. smør
  • 100 g. brun farin
  • 125 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 stk. æg
  • 210 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 50 g. Oreo

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Pisk blødt smør, sukker, brun farin og vaniljesukker i 3-4 minutter med en elpisker, så det bliver lyst og luftigt.
  3. Tilsæt æg og pisk godt igen.
  4. Vej hvedemel, salt og bagepulver af i en skål.
  5. Tilsæt melblandingen til den våde blanding. Rør det hele godt sammen.
  6. Hak Oreo groft og vend det i dejen.
  7. Vej dejen af til ca. 45-50 g. pr. stk. Pres hver kugle let sammen med hænderne. Placer dem i en bøtte eller tallerken.
  8. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  9. Gør to bageplader klar med bagepapir.
  10. Placer 6 klumper dej på hver plade med god afstand.
  11. Bag én plade ad gangen. Bag først i 6 minutter.
  12. Tag herefter pladen ud og vend den. Bag igen i yderligere 6-7 minutter (alt efter hvor kraftig din ovn er). Vi vender pladen undervejs, da vores ovn bager lidt ujævnt. Hvis din ikke gør det, så behøves du ikke at vende dem.
  13. Når de begynder at blive gyldne i kanterne og på overfladen, så tages de ud.
  14. Når de bliver taget ud, så er de stadig bløde. Når de får lov til at køle af, så bliver de hårde.
  15. Bag de resterende cookies.
  16. Lad alle dine cookies køle af på en bagerist.
  17. Når de er afkølet pakkes de i en småkagedåse eller lufttæt beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på Oreo cookies

Lækre, sprøde og nemme Oreo cookies. Hvis du er vild med Oreos, så vil du elske den her variant af cookies, hvor der er små stykker af den populære kiks i. De er så nemme at lave og så smager de godt til eftermiddagskaffen eller som en lille snack. Cookies er også sådan et hyggeligt projekt, som man kan lave sammen med børn. Det var også en af de første ting, som vi lærte at bage selv, da vi var små.

Når man bager cookies som disse, så er det blandt andet vigtigt at smørret er blødt og at ingredienserne bliver pisket godt sammen. Det er altafgørende for, at de vil flyde ud, når de bages. Desuden vil vi også altid anbefale at bruge rigtig smør og ikke margarine eller smørbar. Det kan nemlig ændre på resultatet, da det er et blandingsprodukt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores cookies opskrifter her

Oreo cookies

Oreocookies

De her Oreocookies opstod fordi vi lige havde en rest Oreos tilbage, som vi tænkte, at vi ville bage med. På samme tid var lysten der til sådan nogle store, hjemmelavede cookies. Så derfor valgte vi at kombinere de to ting og så lave de her lækre Oreocokies. De blev en kæmpe succes og fik ikke lov til at være i småkagedåsen ret længe, inden de var væk.

Cookies med Oreo

Man kan bage de bedste cookies med Oreo. Her har vi brugt den helt klassiske variant, som er de her mørke chokoladekiks. De har dog efterhånden lavet mange forskellige varianter og alle slags kan bruges til de her cookies. Så prøv bare at eksperimentere med andre varianter. Du kan også komme lidt større stykker Oreo ovenpå de små cookiekugler, inden de bages. Så får du små stykker oveni, hvilket også giver et fint udtryk.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar