Overnight oats med kakao

Overnight oats med banan og chokolade
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

8 timer

Samlet tid

8 timer og 5 minutter

Beskrivelse

Hurtig og nem opskrift på overnight oats med kakao, banan og hakket chokolade. Sund og mættende morgenmad, der smager som dessert.

Ingrediensliste

  • Grød

  • 35 g. grovvalsede havregryn
  • 1 spsk. chiafrø
  • 30 g. neutral skyr
  • 1 dl. mælk
  • 1 tsk. bagekakao
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 0,25 stk. banan
  • Topping

  • 0,25 stk. banan
  • 5 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Mos bananen med en gaffel. Bland alle ingredienserne til grøden og kom det i et glas eller skål med låg. Lad grøden stå i køleskabet over natten.
  2. Næste morgen serveres den med chokolade og bananskiver.
Bedøm denne ret

Opskrift på overnight oats med kakao

Prøv den her variant af overnight oats med kakao og banan, hvis du trænger til noget nyt til morgenmad. Køleskabsgrød er så lækkert og vi må sige, at det altså er ekstra lækkert med chokoladesmag! Sådan er det vel med stort set alt, der smager af chokolade. Det er altså bare lige lidt ekstra godt. Den her variant af køleskabsgrød består af havregryn, chiafrø, skyr og kakaopulver. Derudover er der også lidt banan i og så har vi pyntet med banan og hakket chokolade på toppen.

Det er sådan en omgang morgenmad, som bare smager som en dessert. Og så er det jo slet ikke slemt at skulle spise morgenmad! Så er du én af dem, som synes morgenmad er kedeligt og et måltid, som bare skal overstås, så er denne opskrift måske lige noget for dig. Det er i hvert fald super nemt at lave og så mætter det godt.

LÆS OGSÅ: Bananpandekager uden æg

Overnight oats med banan og chokolade

Køleskabsgrød med chokolade

Man kalder det køleskabsgrød, da alle ingredienserne blot røres sammen aftenen inden. I løbet af natten, så tykner grøden en smule, da både havregryn og chiafrø suger noget af væsken til sig. Dagen efter har man en lækker og cremet grød, som er klar til at blive spist med det samme. Man kan derfor sparer masser af tid og samtidig få en virkelig god omgang morgenmad.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar