Påske cupcakes med chokoladecreme Påske cupcakes med chokoladecreme Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 14 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på påske cupcakes med chokoladecreme. Påskemuffins, som er lavet af banankage og toppet med chokoladeganache. Ingrediensliste Banancupcakes 100 g. smør 3 stk. banan 3 stk. æg 150 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 2 tsk. bagepulver 150 g. hvedemel Chokoladeganache 300 g. lys chokolade 1,5 dl. piskefløde 2 spsk. glukosesirup Andet 50 g. mørk chokolade 14 stk. chokoladepåskeæg Fremgangsmåde Banan cupcakes Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse med en elpisker. Imens smeltes smør. Mos banan med en gaffel. Bland forsigtigt hvedemel, bagepulver og most banan i dejen. Herefter vendes det smeltede smør i dejen. Fordel dejen i muffinsforme, så de er fyldt 3/4 del op. Bag dine muffins i midten af ovnen i ca. 20-25 min. Hold øje med dem efter 15 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Når du kan stikke en tandstik, strikkepind eller grillspyd (noget tyndt og langt) i kagen og den kommer ud uden rå dej, så er kagen færdigbagt. Tag dine cupcakes ud af ovnen og lad dem køle af. Chokoladeganache og pynt Hak chokolade groft. Kom piskefløde og glukosesirup op i en lille gryde. Varm det op til lige under kogepunktet. Tag gryden af blusset og kom så chokolade i. Rør det godt rundt, så chokoladen smelter og det bliver en ensartet masse. Lad så ganachen køle af og sætte sig. Den skal være så fast at den kan kommes i en sprøjtepose med stjernetyl. Den må ikke sætte sig alt for meget, da den så bliver svær at sprøjte ud. Når den har sat sig helt, så bliver den nemlig hård. Kom ganache i sprøjtepose og pynt dine cupcakes. Hak chokolade groft i spåner og fordel dem samt små påskeæg på toppen. Lad det sætte sig. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på påske cupcakes med chokoladecreme Her får du opskriften på de lækreste påske cupcakes med chokoladecreme og chokoladeæg på toppen. Det er simpelthen de fineste påskemuffins, som er lavet af bananmuffins med chokoladeganache på toppen. Hvis du lige mangler en lille ide nu her til påske, så kan vi anbefale de her cupcakes. De er så nemme at bage og de giver de lækreste og mest saftige bananmuffins. Vi elsker banankage og tænkte derfor, at årets påskekage måtte blive noget med banan. Tidligere har vi haft lavet en gulerodskage som påskekage og en cheesecake i påskeklæder. Så i år måtte det blive noget andet og det blev altså til de her fine påskecupcakes. Det er også en klassisk kage, som de fleste kan lide. Vi havde overvejet at komme en frosting eller smørcreme på toppen, men vi synes personligt, at det hurtigt bliver meget sødt. Så i stedet er vi gået med en chokoladeganache, som er sprøjet på, så det ligner en fin lille påskerede. Resultatet blev så godt og vi skal bage dem igen nu her til årets påskefrokost. LÆS OGSÅ: Se flere ideer til påskekager her Påskemuffins af banankage De her muffins er altså et godt bud på påskemuffins af banankage. De er også børnevenlige. Selve kagen er en simpel banankage, hvor vi har udeladt chokolade, da der jo kommer chokoladeganache på toppen. Banan og chokolade er altid en god kombination og vi synes heller ikke, at det bliver en alt for sød kage. Der er en tilpas mængde chokolade på toppen, så det heller ikke bliver alt for meget. Vi fandt nogle små fine nougat påskeæg, som vi har pyntet med. Det giver sådan et fint påskelook. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.