Påske rocky road Påske rocky road Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en nem påske rocky road med påskeslik, pistacienødder og frysetørret hindbær. En lækker lille snack eller dessert. Ingrediensliste 200 g. lys chokolade 50 g. påskeskum 75 g. marcipan påskeæg 30 g. pistacienødder 1 spsk. frysetørret hindbær Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Hak chokolade groft. Smelt chokolade over vandbad. Skær påskeskum, pistacienødder og marcipan påskeæg i grove stykker. Når chokoladen er smeltet og afkølet en smule vendes fyldet i. Beklæd en rugbrødsform eller anden form med bagepapir og hæld chokoladen deri. Pres det lidt sammen og drys med frysetørret hindbær på toppen. Stil det på køl eller frys indtil det har sat sig. Skær det i firkantede stykker og server. Lås skærm Opskrift på påske rocky road Nu nærmer påsken sig snart og vi er ude i god tid i år med denne påske rocky road. En nem lille hapser eller lille dessert til påske. Det pynter så fint på slikfadet til påskefrokosten og så kan man jo bruge præcis det påskeslik, som man har lyst til. Her er det bare chokolade, som er smeltet og vendt sammen med marcipanæg, pistacienødder og frysetørrede hindbær. Så får man sådan en god kombination af noget sødt, noget sprødt og noget frisk. Det er så lækkert og det er også en god idé til efter påske, hvor man måske har mange rester af påskeslik, som man ikke ved hvad man skal bruge til. Påsken er sådan en hyggelig tid og vi har altid lidt arrangementer, som vi skal til. Vi elsker højtider og elsker at lave desserter eller søde sager til anledningen. Den her omgang påske rocky road kan i den grad anbefales. Især hvis du gerne vil lave noget nemt og hurtigt, som ikke kræver mange ingredienser eller lang tid i køkkenet. LÆS OGSÅ: Se flere ideer til søde sager og desserter til påsken Rocky road konfekt til påsken Sådan en omgang rocky road konfekt til påsken falder altid i god jord. Her har vi prøvet at kombinere nogle søde ting med noget sprødt og noget frisk. De frysetørrede hindbær giver lidt syrlighed, så det hele ikke bliver for sødt. Ellers har vi også set nogle udgaver, hvor de bruger friske granatæblekerner. Det har vi endnu ikke prøvet, men det er bare lækkert med noget frisk, så det hele ikke bliver sødt med sødt på. Udover det her rocky road konfekt, så skal vi også snart have gang i årets påskekage. Vi har de sidste mange år hvert år lavet årets påskekage. Det har tidligere været en mazarinkage med noget påskeagtigt fyld. Vi må se hvad dette årets påskekage skal indeholde. Har du forslag, så byd meget gerne ind i kommentarfeltet. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.