Pasta med blomkål og cherrytomater Pasta med blomkål og cherrytomater Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på pasta med blomkål og cherrytomater. En vegetarisk pastaret uden kød med bagte grøntsager og grøn pesto. Ingrediensliste 150 g. cherrytomater 0,5 stk. blomkål 2 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie 1 tsk. tørret basilikum salt 220 g. pasta 4 spsk. grøn pesto 40 g. frisk spinat 30 g. parmesan Fremgangsmåde Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Du kan også bruge airfryer. Skær blomkål ud i små buketter og halver cherrytomater. Pres hvidløg i en hvidløgspresser eller hak fint. Kom blomkål, cherrytomater og hvidløg op i et lille ildfast fad. Vend med olivenolie, tørret basilikum og salt. Bag det i ovnen i ca. 15 minutter. Eller ved 190 grader i airfryer i ca. 10-13 minutter. Imens det er i ovnen, så koges pasta efter pakkens anvisning. Når pasta er al dente, så hældes vandet fra (gem lidt pastavand). Vend herefter pasta med grøn pesto og lidt af pastavandet. Tilsæt også spinat. Til sidst tilføjet de bagte grøntsager og revet parmesan. Anret i skåle og top med flager af parmesan på toppen. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pasta med blomkål og cherrytomater En hurtig idé til aftensmaden, nemlig pasta med blomkål og cherrytomater, som er vendt i grøn pesto og toppet med parmesan. Vi elsker de her hurtige aftensmadsretter, hvor man samtidig får masser af grønt indenbords. Retten er god som aftensmad, men kan også nydes som en mere luksuriøs frokost. Ellers er den også mega god kold i madpakken. Den består af cherrytomater og blomkål, som bliver bagt i ovn eller airfryer. Herefter bliver grøntsagerne vendt med pasta, grøn pesto, spinat og toppet med parmesan. Nogle gange behøves det slet ikke at være så fancy for at være godt. Når man lige bager blomkål og cherrytomater, så bliver de lige en tand bedre. I hvert fald hvis du spørger os. Cherrytomaterne får ekstra sødme og bliver bløde. Blomkålen får også lidt mere karakter, hvilket klæder den. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på vegetariske pastaretter Pasta med bagte grøntsager Når man laver sådan en portion pasta med bagte grøntsager, så bliver grøntsagerne lige en tand bedre, når de bages. Som sagt, så får cherrytomater en god sødme og blomkålsbuketterne bliver også møre og lækre. Det er så meget bedre end hvis man bare havde puttet grøntsagerne i rå. Det er samtidig en virkelig nem og hurtig pastaret uden kød. Og så er den også billig. Det er sådan en god ret lige at have i baghånden til de travle hverdagsaftener, hvor overskuddet måske ikke er så stort. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.