Pastasalat med creme fraiche og kylling

Pastasalat med creme fraiche og kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på pastasalat med creme fraiche dressing, grøntsager og kylling. En mættende måltidssalat med pasta og kyllingebryst.

Ingrediensliste

  • Pastasalat med creme fraiche dressing

  • 180 g. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. sød sennep
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 1 tsk. citronsaft
  • salt/peber
  • 200 g. pasta
  • 0,5 stk. broccoli
  • 150 g. frosne ærter
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 0,5 bundt frisk dild
  • Stegt eller grillet kylling

  • 450 g. kyllingebryst
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret oregano
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skær broccoli i små buketter.
  2. Kog pasta efter pakkens anvisning. 1-2 minutter før det er færdigkogt, så kommes broccoli og ærter ned i vandet og det koger med de sidste minutter. Hæld det hele fra i en si og lad det køle helt af.
  3. Rør dressingen sammen og smag evt. til med mere sennep, alt efter hvor kraftig en smag du vil have. Smag til med salt/peber også.
  4. Snit persille og dild fint. Vend det i dressingen.
  5. Vend til sidst pasta, broccoli og ærter i dressingen.
  6. Rens kyllingebryst for eventuelle sener og urenheder. Vend det sammen med olie og krydderier.
  7. Steg det på pande eller grill det til det er gennemstegt.
  8. Anret pastasalat i dybe skåle. Top med kylling skåret i skiver.
Bedøm denne ret

Opskrift på pastasalat med creme fraiche og kylling

En lækker omgang pastasalat med creme fraiche og kylling. Står du lige og mangler en hurtig ide til aftensmad eller frokost, så kan vi virkelig anbefale det her! En cremet pastasalat, som vendes med en hjemmelavet creme fraiche dressing, broccoli, ærter, dild og forårsløg. Pastasalaten serveres med enten grillet eller stegt kyllingebryst, som er vendt med paprika og oregano. Det smager skønt hvad enten det er stegt eller grillet, men her i de varme sommermåneder, så griller vi gerne det. Det smager bare lidt ekstra af sommer. Og så er sådan en ret her jo perfekt til sommerdagene. De dage, hvor man ikke magter at lave det helt store, men alligevel ikke gider rugbrød. Så er pastasalat med grillet kylling perfekt.

Resterne er også gode i madpakken eller til frokost dagen efter. Man kan evt. supplere op med mere grønt, hvis du vil have ekstra fylde i.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på måltidssalater her

Pastasalat med creme fraiche og kylling

Pasta og kylling

Pasta og kylling er en kombination, som altid er god sammen. Det er også en rigtig børnevenlig kombination. Har du børn, som er lidt kræsne, så kan du evt. lade være med at vende dressingen i pastasalaten. Så kan den blot serveres ved siden af. Det er en meget mild og simpel creme fraiche dressing, som laves på creme fraiche, citronsaft, akaciehonning og lidt sennep. Desuden vendes der frisk dild og persille i, som lige løfter dressingen til næste niveau. Når man laver en god dressing, så er pasta og kylling en god ide til aftensmad.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar