Peanutbutter banan is Peanutbutter banan is Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 3 timer Samlet tid 3 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en sundere peanutbutter banan is lavet med kun 4 ingredienser. Et sundere alternativ til is, som er lavet uden hvid sukker. Ingrediensliste 5 stk. banan 10 spsk. peanutbutter 100 g. saltede peanuts 300 g. mørk chokolade Fremgangsmåde Skræl bananer. Halver dem og sæt på en ispind. Hak peanuts groft. Smør bananen med peanutbutter. Vend den herefter i hakkede peanuts. Læg på et stykke bagepapir på en tallerken. Forsæt sådan med alle isene. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovn. Dyp isene i chokoladen eller fordel chokoladen med en ske, så det dækker bananisen. Sæt isene i fryseren. Når de har sat sig, så kan de kommes over i en beholder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på peanutbutter banan is De lækreste og nemmeste peanutbutter banan is, som er lavet med kun 4 ingredienser. De består af en halv banan, som sættes på en ispind. Herefter smøres eller dyppes de i peanutbutter, hakkede peanuts og så overtrækkes de til sidst med chokolade. De her sundere is, som er lavet på en base af banan er så nemme at lave. Og så er de perfekte til at tage lækkersulten, hvis du gerne vil vælge et sundere alternativ. Når vi siger sundere alternativ, så mener vi, hvis du gerne vil have et alternativ, som er uden tilsat hvid sukker. Kaloriemæssigt er det nok cirka det samme som en almindelig is. Men vi synes, at det her alternativ smager hammergodt! Sådan en is passer perfekt til aftenhyggen. Og så er det, i vores bog, et kæmpe plus, at man ikke føler sig utilpas efter at have spist sådan en. LÆS OGSÅ: Klik her og se flere sunde isopskrifter Sundere is med banan Det er genialt det her med at bruge banan som basen for din sundere is. Du kan også blot fryse bananen uden alt det andet. Det er i hvert fald kaloriemæssigt knap så tungt. Det fik vi ofte, da vi var mindre. Sådan en frossen bananis og det smager bare godt. Selvom det jo i princippet bare er en frossen banan på en pind, så får det alligevel samme noter som en almindelig is. Især hvis man bruger en banan, som er godt moden. Så har den nemlig også en god sødme i sig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.