Peberkagehus Peberkagehus Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 hus Opskrift til 1 hus Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift og guide til at lave dit helt eget peberkagehus. Brug det som pynt eller spis det i juledagene. Brug fantasien og pynt med slik. Ingrediensliste Peberkagedej 200 g. smør 400 g. hvedemel 200 g. brun farin 1 tsk. stødt kanel 0,5 tsk. stødt ingefær 2 tsk. vaniljesukker 0,5 tsk. stødt kardemomme 2 stk. æg 2 spsk. mørk sirup Pynt 1 stk. æggehvide 150 g. flormelis 50 g. slik Til at samle huset 100 g. sukker Fremgangsmåde Vej alle de tørre ingredienser af i en skål. Skær smør i tern. Ælt smør med de tørre ingredienser. Tilsæt æg og sirup og saml dejen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg på køl i 1 time. Lav papirsskabeloner for at gøre det nemmere at lave dele i de rigtige størrelser. Vores tag er 10×20 cm, facade 12×18 cm og gavlen kan nemt tegnes op ved at skitsere en firkant på 12×10 cm med en trekant ovenpå, som måler 10x8x8 cm. (Se evt. billederne af vores skabeloner længere nede). Skær dejen ud i efter skabelonerne, der skal være 2 af hver skabelon for at lave ét hus. (Så 2 facader, 2 gavler og 2 tage). Ønsker du døre og vinduer, så skær eller stik dem ud inden kagerne bages. (Gem evt. døren, så den kan sættes fast efterfølgende. Bag kagerne i ca. 10-15 minutter. Hold øje med dem efter 5 minutter. Tag dem ud, når de begynder at blive gyldne i kanterne og har fået god farve. Lad dem køle helt af. Når kagerne er afkølet skal de dekoreres. Rør glasur sammen af æggehvide og flormelis. Den skal være ret fast, så hvis den er for tynd, så tilsæt lidt mere flormelis. Kom glasuren op i en sprøjtepose og klip et meget lille hul. Pynt dine sider af peberkagehus og pynt evt. med slik eller krymmel også. Lad herefter glasuren størkne. Samling af peberkagehus Smelt sukkeret i en lille gryde, så det kan bruges som lim. Det skal blive en slags sirup, så den skal tykne en smule, men må ike blive brændt. Når sukkeret er klar, så skal huset samles. Vi starter med den ene facade og den ene gavl. (Har du en dør der skal i facaden, skal denne på først) Kom den ene dels side i karamellen. Sæt siderne op ad hinanden og hold dem sammen i 10-20 sekunder, indtil sukkeret er størknet en smule og holder dem sammen. Forsæt hele vejen rundt, så den anden facade “limes” på den anden side af gavlen og herefter den sidste gavl. Når taget skal på, skal huset dyppes i karamellen og ikke taget. Tag forsigtigt huset op og kom toppen af gavlen og facaden i karamellen. Sæt herefter tagpladen på, og hold det sammen i 10-20 sekunder, til de har sat sig sammen. Når peberkagehuset er samlet kan du bruge resterne fra glasuren til at male tagryggen og hjørnerne på huset, så det ligner sne. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på peberkagehus Hvis der er noget, som kan bringe én i julestemning, så er det helt klart et hjemmelavet peberkagehus. Det er så hyggeligt et projekt, som man kan få flere timer til at gå med. Og så er det faktisk slet ikke svært selv at bage og lave et peberkagehus. Det kræver selvfølgelig en god portion tålmodighed, når huset skal samles og pyntes. Men som sagt, så er det altså bare et rigtig hyggeligt juleprojekt for både store og små. Vores opskrift på peberkage er meget simpel. Den er fyldt med masser af julekrydderier som nelliker, kanel, stødt ingefær og kardemomme. Så selvom huset blot skal stå til pynt, så kan det altså også sagtens spises. Mange laver huset i dagene op til jul og så bliver det spist i de efterfølgende juledage. LÆS OGSÅ: Juleboller med chokolade Pynt til peberkagehus Dit hus af peberkage kan pyntes med alverdens juleslik. Til at samle huset laver man en glasur på æggehvide. Den er nemlig mere fast end en almindelig glasur og gør sådan, at dit hus ikke falder sammen eller går i stykker. Desuden kan glasuren også bruges til at dekorere huset. Pynt og detaljer til huset kan laves af forskelligt slik. Du kan bruge Smarties, bolcher, julestokke, chokoladekugler og meget mere. Det er faktisk kun fantasien, som sætter grænser. Vi anbefaler dog, at det er slik, som ikke er alt for stort og noget, som heller ikke er for tungt. Det er nemlig nemmest at sætte små stykker slik fast på huset. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.