Pulled chicken i airfryer

Pulled chicken i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Opskrift på pulled chicken i airfryer. Pulled, saftig kylling i airfryer, som kan bruges til pitabrød, sandwich, burger osv.

Ingrediensliste

  • 280 g. kyllingebryst
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 1 spsk. brun farin
  • 2 tsk. paprika
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • 0,25 tsk. cayennepeber
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne til marinaden.
  2. Rens kyllingebryst og vend det i marinaden. Kom det hele i staniol og pak det evt. ind i dobbelt lag, så dampen ikke så nemt kan slippe ud – desto saftigere kylling får du.
  3. Læg staniolpakken i airfryeren og bag det i en time ved 165 grader.
  4. Åben staniolpakken og riv kyllingen fra hinanden. Vend det godt rundt i marinaden.
Bedøm denne ret

Opskrift på pulled chicken i airfryer

Lav nemt en omgang pulled chicken i airfryer. Det bliver ikke nemmere at lave saftig og smagfuld kylling i airfryer. Pulled chicken kan bruges til blandt andet wraps, sandwich, burger, pita og som fyld i salat. Når først kyllingen er gjort klar, så skal den stort set bare passe sig selv i din airfryer. Er du endnu ikke kommet med på airfryerbølgen, så kan vi kun anbefale det! Vi bruger vores airfryer hver eneste dag til både aftensmad, frokost og morgenmad. Den er helt uundværlig i hverdagen.

Når man laver pulled kylling i airfryer, så får du også sådan en lækker karamellisering på kødet. Netop pga. den høje, intense varme, som en airfryer giver kontra en ovn. Det bliver derfor noget virkelig godt og smagfuld kød.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på kød i airfryer her

Pulled chicken i airfryer

Kylling i airfryer

Det er noget af det nemmeste at lave kylling i airfryer. Hvad enten det er pulled chicken som her eller bare almindeligt kyllingebryst. Vi er dog rigtig vilde med den pulled udgave. Når kyllingen er tilberedt, så trækkes den fra hinanden med to gafler. Og så vendes det hele godt rundt, så marinaden kan fordeles udover kyllingestrimlerne.

Vi spiser ofte kyllingen i pitabrød sammen med en hjemmelavet creme fraiche dressing, agurk, tomat, rødløg, noget salat og syltede rødløg. Det er nem og virkelig god hverdagsmad for hele familien.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Kommentarer

Skriv en kommentar