Rabarbersirup
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
5 timerSamlet tid
5 timer og 10 minutterBeskrivelse
Opskrift på hjemmelavet rabarbersirup, som er perfekt til drinks, cocktails eller blot som saft blandet op med danskvand.
Ingrediensliste
- 1 liter vand
- 500 g. sukker
- 500 g. rabarber
Fremgangsmåde
- Kog vand og sukker op i en gryde til sukkeret er opløst.
- Skyl rabarber og skær dem i finde skiver.
- Når vandet koger tilsættes rabarber og det koger i 2 minutter.
- Tag så gryden af varmen og lad det stå i mindst 5 timer og trække smag og farve.
- Når det har trukket hældes det igennem en fin si, hvorefter det hældes i en beholder.
- Opbevares i køleskabet i op til en måned.
Opskrift på rabarbersirup
Her får du en lækker og nem opskrift på hjemmelavet rabarbersirup, som du kan bruge til drinks og cocktails. Det er super nemt, da du primært blot skal bruge friske rabarber og sukker. Du kan lave rabarbermojito eller rabarber gin hass. Mulighederne er mange! Du kan dog også sagtens blot bruge den som saft og blande op med danskvand eller almindelig vand.
Alt i en gryde
Det er super nemt, da man blot koger det hele op i en gryde. Herefter skal det have lov til at stå og trække, da det giver så meget smag som muligt og også den flotte farve. Du kan også sagtens eksperimentere med mængden af sukker. Måske du vil have den mindre sød eller mere sød. Det er jo en smagssag hvad man er til.
Tilføj mere smag til din sirup
Du kan også sagtens tilføje vanilje til din sirup. Brug en vaniljestang og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt sukker og tilføj det + vaniljestangen til gryden. Lad det koge med. Efter det har stået og trukket, så sier du det hele, så du ikke får vaniljestangen med. Du kan dog sagtens putte vaniljestangen i din flaske med rabarbersirup. Så kan den blive ved med at give smag, hvilket også er super lækkert.
En tykkere rabarbersirup til skyr og yoghurt
Hvis du vil have en tykkere sirup, så brug kun 5 dl. vand. Denne sirup er eksempelvis lækker oven på yoghurt, skyr eller pandekager. Selve konsistensen bliver også tykkere, hvilket gør den ideel som topping.
Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.