Rabarbertærte Rabarbertærte Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Opskrift med billeder af fremgangsmåde til en lækker og nem rabarbertærte. Den er lavet med friske, danske rabarber og mandler. Ingrediensliste Mørdejsbund 170 g. hvedemel 90 g. smør 40 g. flormelis 1 stk. æggeblomme 2 spsk. vand Fyld 100 g. smør 150 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 100 g. mandler 2 stk. æg 3 spsk. hvedemel 100 g. rabarber 15 g. mandelsplitter Fremgangsmåde Mørdejsbund Først skal mørdejen laves, som er bunden i din tærte. Bland mel og flormelis i en skål. Skær smør i tern og ælt det i skålen. Tilsæt æg og vand og saml dejen. Læg mørdejen i en skål og stil den i køleskabet i 30 minutter. Rul nu mørdejen ud i en cirkel på cirka 28 cm i diameter (den skal passe til en tærteform på cirka 20-22 cm i diameter). Læg dejen i tærteformen og skær kanterne til. Stil den på køl. Fyld Blend mandler, så de bliver som mandelmel. Det gøres nemt i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt blødt smør, æg, sukker, vaniljesukker og hvedemel og blend det til du får en ensartet masse. Fordel dit fyld oven på din mørdejsbund. Rens rabarber og skær i mindre stykker. Pres stykker af rabarber ned i fyldet. Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Drys med mandelsplitter inden du kommer den i ovnen. Bag den i midten af ovnen i ca. 25-30 minutter. Hold øje med den efter de 25 minutter. Den skal være let gylden på toppen. Tag den ud af ovnen og lad den køle en smule af. Server med creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum. Bedøm denne ret Lås skærm Nem opskrift på rabarbertærte En lækker og nem opskrift på hjemmelavet rabarbertærte med mandler og friske rabarber. Det er en skøn sommerkage og en god måde til at få brugt de danske rabarber på. Server din rabarbertærte med en klat creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum. Det er en helt fantastisk sommerdessert, som bare smager af sol og sommer. LÆS OGSÅ: Rabarbercrumble Rabarbertærte med mandler Vi ved, at de fleste opskrifter bruger marcipan i tærten. Vi har dog valgt at undlade den og i stedet lave fyldet af mandler, smør, sukker og æg. Det giver også en mazarinagtig konsistens, som er perfekt til de letsyrlige rabarber. Tærte med rabarber og mandler Udover mazarinfyldet, så er der også en mørdejsbund. Den er sprød og giver lige det sidste til kagen. Eftersom det er en tærte med rabarber, så giver det sig selv, at der er rabarber i. Men du kan sagtens bytte rabarber ud med en anden frugt eller andre bær. Vi kan blandt andet anbefale hindbær eller blåbær. Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.