Lækre hverdagsopskrifter

Ristet rugbrød med spejlæg

Opskrift til stk. Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Ristet rugbrød med nystegt blødende spejlæg toppet med frisk avocado og tomater. En opskrift på en nem og sund omgang morgenmad.

Ingrediensliste

  • 2 skiver rugbrød
  • 2 stk. æg
  • 0,5 stk. avocado
  • salt/peber
  • 2 stk. tomat

Fremgangsmåde

  1. Opvarm en pande med lidt fedtstof.
  2. Rist rugbrød på brødristeren.
  3. Klik æg på panden og steg ved middelhøj varme i cirka 2 minutter. Vend så ægget og steg på den anden side i 1 minut.
  4. Læg det nystegte spejlæg over på rugbrødsskiverne.
  5. Skær avocado i skiver og læg det på ægget. Skær tomat og server dertil.

Bedøm denne ret

Opskrift på ristet rugbrød med spejlæg

Ristet rugbrød er en vinder – og med et nystegt spejlæg og frisk avocado på toppen spiller det bare. Vi elsker spejlæg, der er stegt lidt sprødt men stadigvæk har en lidt blødende midte.

Morgenmaden i hverdagene skal for de fleste, inklusiv os selv, ikke tage for lang tid at lave om morgenen. Derfor er denne opskrift super god, da rugbrødsmadderne mætter meget og tager maks 15 minutter at lave. En super god start på dagen med en mæt mave.

Selvom ristet rugbrød med et spejlæg ikke er den største kogekunst, så tænkte vi, at der måske var andre, som sad og manglede inspiration til en sund og hurtig morgenmad. Det handler nemlig ikke altid om at lave opskrifter men lige så meget om at kunne inspirere andre. Og som sagt, sådan en ristet rugbrød med æg går man aldrig galt i byen med!

Mangler du ideer til sund morgenmad? Find inspiration lige her. 

Ristet rugbrød med spejlæg

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag