Rugbrødscroutoner

Rugbrødscroutoner
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på sprøde rugbrødscroutoner med salt. De her sunde croutoner er perfekte som tilbehør til suppe og salater.

Ingrediensliste

  • 4 skiver rugbrød
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Skær rugbrød i tern.
  3. Vend dem i olie og salt.
  4. Kom dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Spred dem ud, så de ikke lægger ovenpå hinanden.
  5. Bag rugbrødscroutonerne i ovnen i ca. 15 minutter. Vend rundt i dem undervejs. Hold øje med dem efter 10 minutter, da der kan være forskel på hvor hurtigt de bliver bagt sprøde. Tag dem herefter ud af ovnen og lad dem køle af.
Bedøm denne ret

Opskrift på rugbrødscroutoner

Her får du en nem og lækker opskrift på sprøde rugbrødscroutoner med salt. De er super nemme at lave og er ideelle at lave, hvis du har en rest rugbrød! Sådan en rest tørt rugbrød kan nemlig nemt trylles om til de her lækre croutoner, som du kan spise til suppe eller på salat. Samtidig er de også geniale, hvis du gerne vil have et mere fiberrigt og sundt alternativt til de almindelige brødcroutoner. Det er altså ren win-win, hvis du spørger os!

Du kan bruge alle slags rugbrød. Vi kan generelt godt lide rugbrød, hvor der er masser af kerner i. Det er også med til at give dig ekstra sprøde croutoner. Men som sagt, så kan alt slags rugbrød bruges.

LÆS OGSÅ: Opskrifter på knas til aftensmaden

Rugbrødscroutoner

Sunde croutoner af rugbrød

Rugbrødscroutonerne smager skønt ovenpå en suppe eller som det sprøde element i en salat. De mætter også godt og er derfor især geniale til supper, hvor der ofte kan mangle lidt fylde. Vi nyder dem gerne ovenpå en omgang kartoffelsuppe eller linsesuppe. De er også super lækre at bruge, hvis man gerne vil undgå kød og spise vegetarisk. Så giver de nemlig stadig det der saltede og sprøde element som bacon eksempelvis giver.

Hvordan opbevares de bedst?
Vi opbevarer dem altid i en lufttæt beholder eller i en småkagedåse. Så kan de holde sig sprøde i lang tid og så har du altid noget sprødt og lækkert at komme ovenpå dine supper og salater!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar