Rugbrødscroutoner i airfryer

Rugbrødscroutoner i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på sprøde rugbrødscroutoner i airfryer. Brug rugbrødscroutonerne som topping på salater, supper osv.

Ingrediensliste

  • 4 skiver rugbrød
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Skær rugbrød ud i tern.
  2. Vend dem med olie og salt.
  3. Fordel i din airfryerkurv, så de ligger jævnt fordelt.
  4. Bag dem ved 160 grader i 15 min. Ryst kurven halvvejs.
  5. Lad rugbrødscroutonerne køle helt af, så bliver de helt sprøde.
  6. Opbevar dem i en småkagedåse, hvis de ikke skal spises med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på rugbrødscroutoner i airfryer

Lækre og sprøde rugbrødscroutoner i airfryer. Det bliver ikke nemmere! Har du en rest rugbrød i overskud, som begynder at synge på sidste vers, så tryl det om til sprøde croutoner. Rugbrødscroutonerne kan bruges som topping på salat, suppe eller bare som en lille snack. På den måde behøves man aldrig at smide kedeligt rugbrød ud. Vi laver ofte en stor måltidssalat, som vi så topper med sprøde croutoner af rugbrød. Det smager virkelig godt og så elsker vi, at de er en del grovere end almindelige brødcroutoner. Det tager desuden kun 15 minutter at trylle rugbrødet om til de sprødeste croutoner i din airfryer.

LÆS OGSÅ: Se masser af airfryeropskrifter her

Rugbrødscroutoner i airfryer

Croutoner af rugbrød i airfryer

Du kan bruge al slags rugbrød til at lave croutoner af rugbrød i din airfryer. Rugbrødet skal blot skæres ud i tern, vendes med lidt olie og salt og så bages i din airfryer. Undervejs rystes kurven, så de får jævn varme over det hele. Vi synes, at det er meget nemmere og meget hurtigere at lave rugbrødscroutoner i airfryer fremfor en traditionel ovn. For det første, så skal ovnen ikke varme op først og så kan vi få dem sprødere i airfryeren. Det skyldes, at varmen cirkuleres bedre rundt i en airfryer end i en alm. ovn. Det er noget af det bedste du kan lave med daggammelt rugbrød, som er blevet lidt for tørt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar