Sådan tilbereder du tørrede kikærter Hvad er kikærter? Kikærter ligner ærter, men har en mere rynket overflade og en anden farve. De kaldes også for garbanzobønner. De er super sunde i det de indeholder masser af protein og kostfibre samt en masse vitaminer. De er derfor en god ting at inddrage i kosten. Desuden er det en super billig kilde til protein sammenlignet med kød, så hvis dit madbudget er lavt, så er retter med kikærter fantastiske. Kikærter på dåse Du kan købe tørrede kikærter og kikærter på dåse. De tørrede kikærter skal udblødes inden de kan bruges. Dem på dåse er udblødte og kogte, hvilket vil sige, at de er klar til brug. Vi må ærligt indrømme, at vi nok oftest bruger dem på dåse, da det er super nemt blot at skulle åbne dåsen og så smide det direkte i retten. Næringsindhold kikærter pr. 100 g. Kalorier: 360 kcal. Kulhydrater: 60 g. Fedt: 6 g. Protein: 20 g. Kostfibre: 17 g. Hvordan skal man tilberede og koge kikærter? Kikærter skal som sagt udblødes i vand. Tag de tørrede kikærter og put dem i en stor skål (når de udblødes, så suger de vandet og vokser i størrelsen). Dæk kikærterne med 2 gange så meget vand. Lad dem stå i blød 8-10 timer eller natten over. Efter kikærterne har stået i blød, så hælder du evt. resterende vand fra. Skyl dem i en si eller dørslag. Put kikærterne op i en gryde og dæk med vand. Du kan tilføje et løg og lidt laurbærblade til vandet. Det giver god smag til kikærterne. Bring gryden i kog og skru ned til lav/middel varme og lad kikærterne stå og simre i ca. 1 time alt efter hvor meget bid du vil have i dem. Efter de er kogt, så hælder du vandet fra og så er de klar til at blive brugt i diverse retter med kikærter. Holdbarhed for kogte kikærter Efter de er kogt, så kan de holde sig 3-4 dage i en lufttæt beholder i køleskabet. Du kan også fryse dem ned. Tør dem godt af og put dem i en frysepose. De kan holde sig i op til 3 måneder på frost. Du kan tilsætte de frosne kikærter direkte til gryderetter og andre retter. Opskrifter med kikærter Du kan bruge kogte kikærter i masser af opskrifter. Både i det sunde, søde køkken og i det salte køkken. Du kan eksempelvis lave ristede kikærter. De er lækre som snacks eller i salater. Du kan også prøve kræfter med sundere bagværk, eksempelvis disse sunde kanelkagemuffins. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.