Schnitzel med efterårssalat

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En sprød og lækker schnitzel med en lun efterårssalat med bagt sød kartoffel, spidskål og fetaost. En nem ide til aftensmad med koteletter, som også er hurtigt at lave.

Ingrediensliste

  • Schnitzler

  • 4 stk. svinekoteletter
  • 1 stk. æg
  • 40 g. pankorasp
  • 4 spsk. hvedemel
  • salt/peber
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • Ristede græskarkerner

  • 50 g. græskarkerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • Efterårssalat

  • 800 g. sød kartoffel
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt/peber
  • 0,25 stk. spidskål
  • 50 g. soltørrede tomater
  • 75 g. fetaost
  • 3 spsk. grøn pesto

Fremgangsmåde

  1. Start med at klargøre søde kartoflerne til salaten.
  2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  3. Skræl kartoflerne og skær i tern. Vend dem med olie, salt og peber. Fordel dem på en bageplade med bagepapir.
  4. Bag dem i ovnen i ca. 25-30 minutter. Vend rundt i dem undervejs.
  5. Snit spidskål fint. Dræn soltørrede tomater for olie (du kan bruge olien til at stege i, så smid den ikke ud) og skær de soltørrede tomater ud i mindre stykker. Smuldr feta.
  6. Nu til de ristede græskarkerner.
  7. Varm en pande op med olie. Kom græskarkernerne på. Rør jævnligt og lad dem stege til de begynder at ‘poppe’. Krydr med salt og tag dem herefter fra på en tallerken.
  8. Tag svinekoteletter frem. Bank dem evt. let med en kødhammer, hvis de er meget tykke.
  9. Kom sammenpisket æg i en skål, hvedemel i en anden skål og pankorasp vendt med salt/peber i en tredje skål.
  10. Varm en pande op med rigeligt olie.
  11. Når olien er varm, så vendes koteletterne først i hvedemel, så i sammenpisket æg og til sidst i pankorasp. Kom dem herefter på panden.
  12. Lad dem stege ca. 3-5 minutter på hver side eller til de er gyldne. Vend dem og steg på den anden side.
  13. Når de er færdige, så tages de fra på en tallerken med et stykke køkkenrulle på (så suger det overskydende olie).
  14. Tag dine bagte søde kartofler ud.
  15. Kom dem op i en skål eller i et fad.
  16. Kom spidskål, soltørrede tomater, smuldret feta og ristede græskarkerner ved. Vend forsigtigt sammen.
  17. Anret og fordel til sidst klatter af grøn pesto rundt omkring i salaten.
  18. Server din bagte efterårssalat med dine schnitzler.
Bedøm denne ret

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars

Opskrift på schnitzel med efterårssalat

Efteråret er for alvor over os og derfor får du altså opskriften på en lækker og sprød schnitzel med en varm efterårssalat til. Lige så snart årstiden skifter, så skifter vi også over til retter som den her. Vi elsker salater, hvor man kombinerer bagte og rå elementer. Derfor har vi bagt tern af sød kartoffel, som så er vendt sammen med fintsnittet spidskål, soltørrede tomater, feta og ristede græskarkerner. Salaten er serveret med en sprød schnitzel af svinekoteletter, som er paneret i pankorasp. En mega nem og lækker efteråret, som kan serveres både som hverdagsmad og weekendmad.

Vi serverede retten i madklub, som vi holder månedligt sammen med vores venner. Hvis du ikke har sådan en tradition med dine venner, så kan vi på det varmeste anbefale at få stablet det på benene! Det er så hyggeligt og behøves slet ikke at kræve det store. Vi plejer at sige, at værterne står for hovedret og så er der nogle andre, som tager en dessert med. På den måde behøves det ikke være så omfattende at skulle være vært.

LÆS OGSÅ: Laks i dildsauce med bagte kartofler

Schnitzel med efterårssalat

Panerede koteletter med varm salat

Til at lave de her lækre panerede koteletter med varm salat til, så har vi selvfølgelig brugt udstyr fra Fiskars. Hvis vi skal anbefale en god all-around pande, så er det den her All Steel pande fra Fiskars. Det er sådan en god pande, som passer til alle hverdagens gøremål. Den er 100% fri for plast og PFAS (som vi lægger stor vægt på) og har en keramisk-baseret belægning, som giver gode non-stick egenskaber. Panden tåler også højere temperaturer end pander med teflon-belægning, så den er helt ideel til en omgang panerede koteletter, da de kræver, at olien når en høj temperatur, så koteletterne bliver sprøde og gyldne.

Desuden har vi fået det perfekte salatbestik fra Fiskars’ Norden serie, som er den oplagte julegaveide. Det er lavet af lyst egetræ og er 100% genanvendeligt. Det har det smukkeste, simple design og en perfekt størrelse. Det gør kun vores salater endnu mere indbydende.

<script type=”text/javascript” src=”https://mummum.bbvms.com/p/mummum_preroll_player/c/5731514.js” async=”true”></script>

Sød kartoffel salat med spidskål

Sådan en bagt sød kartoffel salat med fintsnittet spidskål er en af vores absolutte favoritter her i de køligere måneder. Vi elsker bagt sød kartoffel, da man kan bruge dem på så mange forskellige måder. Den søde, bagte smag fungerer vildt godt sammen med den sprøde kål, den saltede feta og de sprøde græskarkerner. Prikken over i’et er lige den grønne pesto og så har man altså alletiders efterårssalat, som går perfekt til en sprød schnitzel eller andet kød.

Schnitzel med efterårssalat

Schnitzel med efterårssalat

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar