Selleribøffer

Opskrift på selleribøffer
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

40 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på sprøde selleribøffer. Server vegetardellerne med bagte kartofler, en god salat og evt. en lækker sauce.

Ingrediensliste

  • 250 g. knoldselleri
  • 3 æg
  • 70 g. rasp
  • 40 g. havregryn
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • salt/peber
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Skræl knoldselleri og skær det i små tern. Put dem i en gryde med vand der dækker og få dem op at koge ved middel varme. Kog dem indtil de er møre. Dræn for vand og lad dem køle en smule af.
  2. Placer det kogte selleri i en skål. Mos dem sammen med en gaffel eller blend den med en stavblender. Rør det sammen med æg.
  3. Hak løg og hvidløg fint. Du kan evt. også rive løget.
  4. Tilsæt det til din blanding.
  5. Tilsæt rasp og havregryn. Rør det hele godt sammen. Tilsæt til sidst godt med salt og peber.
  6. Lad “farsen” stå og hvile i 5 minutter. Hvis den virker for “tør” efter de 5 minutter, så tilsæt et æg mere. Der kan nemlig være forskel på størrelsen af æg.
  7. Form 12 frikadeller og placer dem evt. på et stykke bagepapir eller en tallerken inden de steges.
  8. Varm en pande op, hvor der er godt med olivenolie på.
  9. Placer alle dine frikadeller på panden.
  10. Steg dem cirka 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldenbrune.
  11. Tag dem af panden og lad dem køle af en smule inden servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på selleribøffer

Lav en omgang lækre, vegetariske selleribøffer, som er sprøde og fyldt med smag. Vi elsker at eksperimentere med opskrifter uden kød og denne her opskrift er gået rent ind. De lækreste bøffer lavet af selleri. Vi må ærligt indrømme, at vi blev noget overrasket over, at det er muligt at lave så lækre vegetardeller ud af selleri. Selleri er nemlig ikke noget vi umiddelbart bruger mega meget i vores madlavning, men det kommer vi helt sikkert til nu.

Server de lækre vegetardeller til en god salat, nogle bagte kartofler og evt. med en sauce til. Det tror vi altså, at selv den største kød-elsker også vil kunne lide. Vi prøver så vidt muligt at tage nogle vegetariske dage uden kød også i løbet af ugen. Det er godt for miljøet og så sparer vi også lidt penge på madbudgettet. Og bare fordi det er mad uden kød, så behøves det på ingen måde at være kedeligt. Det er de her selleribøffer et godt eksempel på!

LÆS OGSÅ: Squashfrikadeller

Opskrift på selleribøffer

Vegetarfrikadeller af selleri

Uanset om du kalder dem for selleribøffer eller sellerifrikadeller, så får du altså nogle lækre og sprøde af slagsen. Du kan som sagt bruge dem som erstatning for en hakkebøf og servere med kartofler og salat. Du kan også bruge dem som “bøffen” i en burger. Her kan vi anbefale en lækker burger med chilimayo, salat, selleribøf, agurk, tomat og syltede rødløg. Så får du altså en burger fyldt med smag!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar