Små frugttærter Små frugttærter Opskrift til 9182736 stk. Opskrift til 9 stk. Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 1 time og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på de fineste små frugttærter med jordbær, hindbær og blåbær med mørdejsbund, mazarinmasse, creme og chokolade. Ingrediensliste Mørdejsbund 160 g. hvedemel 45 g. flormelis 1 knivspids salt 70 g. smør 1 stk. æg Mazarinmasse 200 g. marcipan 60 g. sukker 60 g. smør 1 stk. æg 20 g. hvedemel Flødecreme 4 stk. husblas 4 stk. æggeblomme 6 spsk. sukker 5 tsk. majsstivelse 4 tsk. vaniljesukker 3 dl. mælk 2 dl. piskefløde Andet 100 g. mørk chokolade 600 g. bær Fremgangsmåde Først skal mørdejen laves, som er bunden i dine tærter. Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smør i tern og ælt det i skålen. Tilsæt æg og saml dejen. Læg mørdejen i en skål og stil den i køleskabet i 1 time eller på frost i 30 minutter. Rul nu mørdejen ud til ca. 0,5 cm. tykkelse. Skær mørdejen til, så den passer til de små tærteforme (vi brugte små tærteforme med løs bund). Læg dejen i tærteformene og skær kanterne til. Fortsæt sådan med alle formene. Sæt formene på køl imens mazarinmassen laves. Nu skal mazarinmassen laves. Ovnen tændes på 180 grader varmluft. Marcipan og sukker røres sammen eller smuldres sammen med hænderne. Del blødt smør i mindre stykker og tilsæt det til massen. Rør videre. Rør derefter æg i. Tilsæt til sidst hvedemel og rør det sammen til en ensartet masse. Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen. Bag tærterne i ca. 10-15 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med dem efter 8 minutter. Imens tærten bager, så skal chokolade hakkes. Tag tærtebundene ud af ovnen og fordel hakket chokolade på bunden. Efter et par minutter vil chokoladen være smeltet og du kan fordele den rundt på hele bunden. Lad tærterne afkøle og vend dem over på en tallerken. Nu skal creme laves. Læg husblas i blød i koldt vand. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så vrides den udblødte husblas for vand og tilsættes. Rør det godt ud. Hæld cremen over i en skål. Læg et stykke husholdningsfilm helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen). Sæt cremen på køl eller i fryseren, så den kan få lov til at sætte sig helt. Hvis det skal gå hurtigt, så kan vi anbefale at sætte den 30 minutter i fryseren. Når cremen har sat sig, så piskes den op med en elpisker. Du kan også bruge en stavblender, hvis du gerne vil have den helt glat. Pisk piskefløde til flødeskum. Vend det i cremen. Put cremen op i en sprøjtepose. Sprøjt cremen ud i en top oven på de små jordbærtærter. Skyl bær og placer dem rundt om cremen. Pynt evt. med hakkede pistacienødder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på små frugttærter Lav de fineste, hjemmelavede, små frugttærter med mørdej, mazarin lavet på marcipan, mørk chokolade, flødecreme og selvfølgelig sommerens søde bær. Det er den fineste lille konditorkage, som faktisk slet ikke er så svær at lave selv. Server den til kaffen eller som en fin lille dessert. Den vil også være rigtig god i en større kagebuffet eller dessertbuffet. Vi har pyntet dem med jordbær, hindbær og blåbær samt lidt hakkede pistacienødder. Det giver det fineste farvespil og de smukkeste små kager. LÆS OGSÅ: Walesstang Frugttærte med marcipan Det her er den lækreste opskrift på frugttærte med marcipan. Man laver nemlig en mazarinmasse, som bliver fyldt i mørdejsbundene. Skal det være en rigtig luksuriøs frugttærte, så skal der altså marcipan i, hvis du spørger os. Derudover er den selvfølgelig også toppet med en hjemmelavet creme. Vi laver først en vaniljecreme, hvor vi har tilsat lidt husblas. Den bliver så vendt med flødeskum, så du får en fast creme, som er nem at sprøjte ud på kagerne og som ikke falder sammen. Kage med marcipan Det her er én af de absolut bedste kager med marcipan, hvis du spørger os. Selvom den ser ret kompliceret ud, så er det faktisk ikke fordi, at de forskellige steps er ret svære. Det kræver lidt tid og øvelse, men du får til gengæld også de absolut lækreste kager med marcipan, creme og bær. Hele arbejdet værd og de vil uden tvivl falde i god jord hos alle kageelskere. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej, Efter de er lavet, så kan de holde sig 2-4 dage på køl. Ellers kan selve bundene fryses ned 🙂 Kh Svar