Smørstegt spidskål Smørstegt spidskål Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på stegt spidskål på panden. At stege spidskål på panden er lækkert og nemt som tilbehør, hvis du gerne vil have noget grønt til. Ingrediensliste 1 stk. spidskål 3 spsk. smør 1 spsk. citronsaft salt/peber Fremgangsmåde Skyl spidskål, halver og skær stokken fri. Snit herefter bladene fint. Varm en pande op med smør. Kom spidskål på og lad det falde sammen og karamellisere. Krydder undervejs med salt, peber og lidt citronsaft. Når spidskålen har den ønskede farve er den klar til servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på smørstegt spidskål på panden Smørstegt spidskål på panden laver vi ofte, hvis vi lige står og mangler noget grønt tilbehør til aftensmaden. Det kan også bruges som ekstra fylde til en ret, eksempelvis hvis man får ris eller bulgur til. Så er det genialt at bytte nogle af de kogte ris ud med noget stegt spidskål. Det giver noget fylde og smager skønt til eksempelvis boller i karry, wokretter og lignende. Det trick laver vi ofte, hvis vi gerne vil skære ned på kulhydraterne og op for det grønne. Spidskål er sådan en dejlig grøntsag. SÅ undervurderet, hvis du spørger os. Den har nemlig en meget mild smag og kan bruges i så mange forskellige retter. Når den steges, som her, så bliver den blød og har stadig noget bid og fylde. I løbet af hele sommeren, så kan du være stensikker på, at vi altid har spidskål på lager. Det er sådan en grøntsag, som er god, hvis man lige skal lave noget hurtigt tilbehør, som ikke kræver for meget. Det kunne være smørstegt spidskål på panden som her, men det kunne også være en spidskålssalat med æbler og mandler. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grøntsager som tilbehør her Spidskål på panden At lave spidskål på panden er én af de nemmeste måder at tilberede spidskål på. Når man så smørsteger spidskålen, så bliver den bare helt fantastisk. Man kan selv justere til ift. hvor meget man vil stege den af. Nogen kan godt lide, at den har meget bid, hvorimod andre godt kan lide, at kanterne nærmest karamelliseret. Og så er alt der er smørstegt jo bare altid godt. Smagt til med lidt frisk citronsaft for noget syrlighed og vupti, så har du grønt tilbehør med spidskål i løbet af ingen tid. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.