Søde kartofler i ovn

Søde kartofler i ovn
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på søde kartofler i ovn, som kan serveres som tilbehør til aftensmaden. En nem måde at tilberede sød kartoffel i ovn på.

Ingrediensliste

  • 800 g. sød kartoffel
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovn på 200 grader varmluft.
  2. Skræl søde kartofler.
  3. Skær søde kartofler i stave og kom på bageplade med bagepapir.
  4. Pres hvidløg og bland med olie, salt og peber.
  5. Hæld hvidløgsolie over kartoflerne og vend godt rundt.
  6. Bag søde kartofler i ovnen i cirka 20-25 minutter. Hold øje undervejs og vend evt. rundt i dem. Når de er gyldne er de færdige.
Bedøm denne ret

Opskrift på søde kartofler i ovn

At lave søde kartofler i ovn er én af de nemmeste måder at tilberede denne lækre grøntsag på. Har du prøvet sød kartoffel før? Det er en sødere kartoffel, som har en orange farve, som godt kan minde om gulerod, når den bliver tilberedt. Den smager mega godt, hvis man bager den i ovn med olie, hvidløg, salt og peber. Søde kartoflerne kan serveres som tilbehør til et stykke kød, evt. sammen med en salat og en sauce eller dressing. Vi får dem ofte sammen med stegt kylling, en avocadosalat og en creme fraiche dressing. Det er en meget klassisk aftensmad for os, hvis det også gerne må være sundt og mættende.

Her har vi valgt at krydre dem meget simpelt og blot brugt salt og peber. Man kan dog sagtens spice dem op og give dem forskellige krydderier. Det kunne være tørret timian, lidt spidskommen for noget mere dybde og et mere mellemøstligt præg. Men den helt simple måde med lidt hvidløg samt salt og peber er meget sikker og så kan de serveres som tilbehør til det meste.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med sød kartoffel her

Søde kartofler i ovn

Sød kartoffel i ovn

Sød kartoffel smager skønt, når det bliver tilberedt i ovn. Vi skærer dem ud i stave, så de minder lidt om fritter og så bliver de ellers bare bagt i ovnen. De er lidt svære at få helt sprøde, da de har en blødere konsistens end almindelige kartofler. Men vi synes egentlig ikke, at det gør noget, at de er lidt blødere i det. De har en god og sød smag, som smager godt, når de så også bliver saltede. Det er den der gode kombination af sødt og salt. Det kan altså noget med sød kartoffel i ovn.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar