Solbærsorbet Solbærsorbet Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en cremet og lækker solbærsorbet. Den bedste sorbet med solbær, som smager af sol og sommer. Ingrediensliste 350 g. solbær 100 g. sukker 90 g. glukosesirup 4 dl. vand 1 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Hæld solbær, sukker, glukosesirup, citronsaft og vand op i en gryde og sæt det over ved middel varme. Lad det simre i 15 minutter til bærrene er kogt ud. Hæld det i en skål og brug en stavblender til at blende det godt i gennem. Hæld massen gennem en fin si. Sæt blandingen på køl og lad den køle helt af. Kom hele blandingen i en ismaskine og kør den til, at den er fast og cremet (vi kørte den i ca. 45-60 minutter). Hæld blandingen over i en beholder og sæt i fryseren et par timer. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på solbærsorbet Sommer er lig med solbær og solbær er lig med solbærsorbet. Så her får du altså vores bedste opskrift på den smukkeste og lækreste solbærsorbet. Når sommeren og varmen er over os, så får vi altid sådan en lyst til at lave hjemmelavet is. Og især sorbet, fordi det har en god kombination af sødme og syrlighed over sig. Så da vi fik mange kilo friske solbær fra en nabo, så var det altså bare at gå i krig med at trylle dem om til solbærsorbet. Det er så vildt, at man kan få sådan en smuk farve helt uden brug af tilsætning af farvestoffer eller lignende. Det er simpelthen naturen og friske råvarer, når det er bedst. Den her solbær sorbet er god i sig selv, men kan også snildt serveres til et stykke brownie eller mazarinkage. Der vil den gøre det ualmindeligt godt, da den bidrager med noget syrlighed, som kan give et godt modspil til en sød kage. Ellers har vi også haft lavet en hjemmelavet tag-selv isbuffet med forskellige slags is, kræmmerhuse, krymmel osv. Det var også et kæmpe hit. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med solbær her Sorbet med solbær Man kan lave sorbet af alle slags bær. Men den her sorbet med solbær er en stor favorit. Man kan også lave flødeis af solbær, hvorimod sorbet er lidt mere til den friske side. Husk også på, at der kan være stor forskel på de bær man bruger. Så smag altid til ift. mængden af sukker. Måske du vil have din mere syrlig eller mere sød. Det kan du selv nemt justere, så du får din sorbet med solbær, som du bedst kan lide den. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.