Spaghetti alla diavola Spaghetti alla diavola Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker omgang Spaghetti alla Diavola. Spaghetti med hakket oksekød, grøntsager og tomatflødesauce. Ingrediensliste 500 g. hakket oksekød 3 stilke bladselleri 300 g. gulerod 2 stk. løg 4 fed hvidløg 1 spsk. tomatpure 0,3 bundt frisk timian 1,5 tsk. chiliflager 400 g. hakkede tomater på dåse 1 stk. grøntsagsbouillonterning 2 dl. vand 1,5 dl. piskefløde salt/peber Tilbehør 500 g. spaghetti 50 g. parmesan Fremgangsmåde Rens og skræl grøntsager. Hak hvidløg, løg, gulerod og bladselleri i fine små tern. Varm en gryde op med fedtstof i. Kom alle grøntsagerne i. Lad dem svitse af et par minutter, så de bliver bløde. Tilsæt hakket oksekød og steg af, så det får farve over det hele. Tilsæt tomatpure og svits af. Dernæst kommes hakkede tomater på dåse, vand, smuldret bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden), chiliflager og frisk, finthakket timian i gryden. Bring det i kog. Skru herefter lidt ned og lad det simre under låg i 30-40 minutter. Kog spaghetti efter pakkens anvisning. Tilsæt piskefløde til kødsaucen og smag herefter til med salt og peber. Anret spaghetti med bolognese og riv parmesan over. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på spaghetti alla diavola Her får du opskriften på vores fortolkning af en spaghetti alla diavola. Det er en ret, som man kan få på en af de gode italienske restauranter i Aalborg og det her er altså vores bud på den. En slags spicy spaghetti bolognese, hvor der også tilsættes fløde til. Det er sådan en smagfuld og lækker omgang aftensmad, som er let at lave. Hvis du har lyst til at spice dit spaghetti bolognese game en smule op, så kan vi anbefale dig at prøve en spaghetti alla diavola. Det her er også en ret, som vores drenge på 2 og 3 år elsker. At der så også er godt med grøntsager i, det er jo også bare et kæmpe plus. Udover at grøntsagerne giver fylde til retten, så bidrager de også med en god smag til saucen. Her er de snittet fint, men man kan køre dem endnu finere i en foodprocessor eller lignende, hvis du har børn, som er lidt mere kritiske ift. at man kan se grøntsagerne ret tydeligt. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på pastaretter med oksekød her Kødsovs med fløde Spaghetti alla diavola eller kødsovs med fløde. På godt jysk, så kan vi også bare kalde det for en god omgang kødsovs med fløde. Og helst med piskefløde. Det er sådan en lille sjat, der skal i, så det skal også gerne være den helt gode vare. Det tilfører noget cremethed og ægte lækkerhed til kødsovsen. Det er virkelig det, som lige sætter prikken over i’et i denne ret. Og sådan bliver det altså bare verdens bedste kødsovs med fløde i vores optik. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.