Spaghetti med hvidløg og chili

Spaghetti med hvidløg og chili
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

En omgang spaghetti med hvidløg og chili er nem og hurtig aftensmad med få ingredienser. Du får masser af smag ud af få ingredienser.

Ingrediensliste

  • 200 g. spaghetti
  • 4 fed hvidløg
  • 0,5 stk. frisk chili
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 dl. pastavand
  • 0,25 stk. citron
  • 0,3 bundt frisk persille
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Sæt vand over til spaghetti. Kog ca. 1 minut kortere end anvist på pakken, da spaghettien bliver færdigtilberedt på panden. Husk at gemme lidt pastavand.
  2. Hak hvidløg og chili fint.
  3. Opvarm en pande på mellem-høj varme og kom en god mængde olivenolie på.
  4. Når olien er varm kommes hvidløg og chili i. Steg det godt af uden det tager for meget farve.
  5. Tilsæt nu lidt pastavand, lidt efter lidt. Lad saucen tykne.
  6. Hæld spaghettien i panden med hvidløg og chili. Tilsæt lidt mere pastavand og vend det godt rundt.
  7. Hak persille fint og tilsæt.
  8. Smag til med salt, peber og frisk citronsaft.
  9. Anret spaghetti og drys med lidt persille.

Opskrift på spaghetti med hvidløg og chili

En simpel og virkelig lækker opskrift på spaghetti med hvidløg og chili. Nogle gange behøves det bare ikke være så kompliceret og nu hvor foråret for alvor er her, så er det lette pastaretter som denne, som vi har lyst til. Sådan en pastaret, som ikke er alt for fed, men som stadig har god smag. Vi ville servere med luksus hvidløgsbrød og måske en lille og let tomatsalat. Brug en god pasta, nu hvor det er en ret, som består af få ingredienser, så får du det bedste resultat. Du kan også lave hjemmelavet pasta, hvis du har god tid.

Den seneste uge har budt på det smukkeste solskinsvejr og man kan jo kun længes efter sommeren så. Vi har defor spist den her omgang spaghetti med hvidløg og chili til både aftensmad og frokost. Når der er så godt vejr, så har vi bare lyst til at være udenfor og ikke bruge lang tid på aftensmaden. Den her ret er hurtig at lave og er derfor perfekt til formålet.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på pastaretter uden kød her

Spaghetti med hvidløg og chili

Pasta med hvidløg og chili

Pasta med hvidløg og chili er en simpel pastaret. Den går også under navnet pasta aglio e olio. Det er en italiensk klassiker, som man ikke bør undervurdere. Den får masser af smag fra hvidløg, frisk chili, citron og persille. Selvom der ikke er fløde eller lignende i, så bliver det ikke en tør omgang. Man bruger nemlig pastavandet til at lave en slags sauce, som gør retten lidt cremet og slet ikke tør. En lækker omgang pasta med hvidløg og chili. Nu hvor vi sidder og skriver den her opskrift ind, så får vi helt lyst til at lave det til frokost i dag.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar