Spicy tunsalat med æg Spicy tunsalat med æg Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en spicy tunsalat med æg, rødløg og citron. En cremet tunsalat med æg, som kan spises til rugbrød eller i sandwich. Ingrediensliste 2 stk. æg 0,5 stk. rødløg 0,25 stk. rød peberfrugt 2 spsk. jalapenos 210 g. tun på dåse 0,5 dl. mayonnaise 3 spsk. creme fraiche 2 spsk. sweet chilisauce 1 tsk. chilisauce 2 tsk. citronsaft salt/peber 3 spsk. karse Fremgangsmåde Bring en gryde i kog med vand. Når vandet koger, så kommes æg i. Lad æggene koge i 9-10 minutter, så de bliver hårdkogte. Når tiden er gået, så hældes vandet fra og der fyldes med koldt vand i gryden. Lad de kogte æg køle af. Hak rødløg, jalapeños og peberfrugt fint. Dræn tun (OBS: vægt er angivet i drænet vægt). Pil æg og skær i små tern. Vi bruger en æggedeler, hvor vi først deler æggene den ene vej og så vender ægget rundt og skærer det modsatte vej også. Kom alle ingredienserne op i en skål og rør det godt sammen. Juster evt. med mere creme fraiche. Smag evt. til med mere citronsaft, salt og peber. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på spicy tunsalat med æg Uh, den er spicy tunsalat med æg, rødløg og karse er blevet en ny favorit! Hvis du godt kan lide, at tingene lige får lidt kant, så vil du elske den her udgave! Tunsalaten er lavet med æg, chilisauce, sweet chilisauce og jalapeños. Det giver sådan et lille kick, men uden at blive alt for stærkt. Den smager forrygende i en sandwich med groft brød, syltede rødløg, lidt mayonnaise og salat. Tunsalater er noget af det nemmeste at lave og man kan forberede en større portion og så bare opbevare på køl. Den kan nemlig holde sig i ca. 3-4 dage, så er der nem frokost eller aftensmad. Vi får tun i hvert fald én gang om ugen. Enten til frokost eller aftensmad. Et pitabrød med sådan en tunsalat her i og masser af grønt kan nemlig sagtens spises til aftensmad også. Vi føler, at det er lidt en opgradering af den sædvanlige omgang pita med tun. Hvis du lige trænger til at prøve noget nyt, så kan vi i den grad anbefale dig at prøve denne udgave. LÆS OGSÅ: Klik her for at finde flere pålægssalater Tunsalat med æg og chilisauce I den her udgave er der blandet kogt æg skåret i små stykker i. Det giver godt med fylde og ekstra protein, så det mætter ekstra godt. Derudover bruger vi både en stærk chilisauce og sweet chilisauce. Det synes vi giver sådan en god balance mellem det stærke og det søde i tunsalaten. Vi har brugt rødløg og peberfrugt, men du kan også tilsætte ærter eller majs til den. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.