Spinatpandekager Spinatpandekager Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 stk. Opskrift til 6 stk. Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på sunde spinatpandekager, som du kan bruge som madpandekager. Fyld spinatpandekagerne med dit yndlings fyld. Ingrediensliste 3 stk. æg 100 g. frisk spinat 1 tsk. salt 100 g. hvedemel 1,5 dl. mælk Fremgangsmåde Alle ingredienser til pandekagerne blendes sammen. Dette gøres nemmest med en stavblender, foodprocessor eller i en blender. Hvis dejen virker lidt for tynd, så tilsæt lidt ekstra mel. En pande varmes op til medium varme. Der hældes lidt olie eller smør på. Hæld ca. 1 dl. pandekagedej (alt efter pandens størrelse) på. Fordel dejen rundt på panden. Pandekagerne vendes, når der begynder at blive dannet små bobler i dejen. De resterende pandekager laves. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på spinatpandekager De nemmeste og lækreste spinatpandekager. Det er så nemt at lave disse pandekager og de kan ligeledes fyldes med hvad end du ønsker. Spinatpandekager er et godt alternativ til madpandekager og tortillapandekager. Alle ingredienser blendes sammen og steges som almindelige pandekager på panden. Pandekagerne er en god måde at få brugt den sidste slat spinat, der er tilbage i posen eller til at få lidt flere grønne retter ind i hverdagen. Spinatpandekager med laks og avocadocreme er en sikker vinder her hos os til frokost. Så mange du nogle ideer til at pifte en ellers kedelig madpakke op, så prøv at byt rugbrødet ud med en hjemmelavet spinatpandekage. Du vil uden tvivl få misundelige kolleger. Du kan også servere spinatpandekager med mexikansk fyld til aftensmad derhjemme. Har du børn, kan de måske overtales til at spise “Hulk”-pandekager. LÆS OGSÅ: Opskrifter på tilbehør til aftensmaden Sunde madpandekager Det her med at blende spinat ind i eksempelvis de her madpandekager og i vores spinatboller. Det er en virkelig god måde at få ekstra grønt ind i hverdagen uden, at det kan smages. Har du kræsne børn, hvor det er svært at få grønt ned, så prøv med disse. Hvis man bare fortæller dem, at det er seje, grønne Hulk pandekager i stedet, så lover vi, at de ikke kan smage, at de er lavet med spinat. Mange går nemlig med den tro, at spinat smager grimt. Sandheden er dog, at spinat i sig selv faktisk ikke smager af så meget. Derfor er det genialt at tilsætte i retter, hvor der lige mangler noget grønt. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.