Syltede hasselnødder

Syltede hasselnødder
Opskrift til g. Opskrift til 200 g.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på smagfulde, syltede hasselnødder i en krydret sirup lavet med mørk øl. De her nødder er virkelig lækre som tilbehør til ost.

Ingrediensliste

  • 5 dl. mørk øl
  • 200 g. brun farin
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 200 g. hasselnødder

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  2. Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir.
  3. Bag hasselnødderne i ca. 10-15 min. Indtil de har fået farve og der begynder at dufte af hasselnødder. Hold øje med dem undervejs, da der kan være så stor forskel på ovne og hvor hurtigt det går.
  4. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  5. Gnid dem evt. i et klæde eller med hænderne, så skallen løsner sig.
  6. Sorter nødderne, så du får sorteret skallen fra.
  7. Kom øl, brun farin, kanel og vaniljesukker op i en gryde.
  8. Bring det i kog og skru herefter ned. Lad det simre til sukkeret er opløst og det begynder at tykne, så du får en sirup. Alt efter hvor meget varme du har på, så tager det ca. 15-20 minutter (den tykner også, når den bliver kølet af, så hav det i mente).
  9. Tag gryden af varmen. Lad siruppen køle af.
  10. Kom hasselnødderne i et glas eller i en bøtte. Hæld siruppen over. Sæt låg på og sæt på køl.
  11. Nyd hasselnødderne til ost og som tilbehør.
Bedøm denne ret

Opskrift på syltede hasselnødder

En lækker omgang syltede hasselnødder i en krydret sirup lavet på mørk øl, brun farin og krydderier. Du får nogle smagfulde hasselnødder, som vi også har ristet inden de er vendt i siruppen. Server hasselnødderne som tilbehør til ost og kiks blandt andet. De er især gode til de lidt mere milde oste, hvor der gerne må komme masser af smag fra tilbehøret.

Når den mørke øl simre sammen med brun farin, så får man altså sådan en mørk og intens sirup, hvor der er godt med smag i. Vi kan derfor varmt anbefale at man laver sin sirup på øl fremfor eksempelvis vand. Du kan også tilsætte lidt revet appelsin eller citron til den, hvis du gerne vil give den lidt friskhed også.

LÆS OGSÅ: Panna cotta med appelsin

Syltede hasselnødder

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Måske de 5 DL mørkt øl ér en smule overdrevet?
    Det er faktisk meget svært at få til at koge ind som sirup med dén portion farin du anbefaler!?
    Du beskriver det som om, at det går kvikt – det gør det så IKKE.
    Vil du revurdere opskriften?

    Venlig hilsen
    Hanne Jensen

    1. Hej Hanne,

      Opskriften er testet og der skulle ikke være noget problemer med den. Den er sådan set lavet med inspiration ud fra denne: https://www.arla.dk/opskrifter/dark-ale-sirup-til-skimmelost/ med inspiration, hvor der bruges 2,5 dl. mørk øl til 65 g. sukker.

      Der kan dog være forskel på hvor hurtigt det går ift. at den svinder ind, alt efter hvor meget varme man har på osv. Hvis det er noget sjask, så ville jeg lade den koge lidt længere. Den tykner også, når den bliver kølet af, så hav også det i mente.

      Fortsat god dag 🙂

Skriv en kommentar