Tartarsauce Tartarsauce Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 0 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet tartarsauce, som smager helt fantastisk til fisk. Den er lavet på mayonnaise og friske krydderurter. Ingrediensliste 100 g. mayonnaise 2 spsk. creme fraiche 0,25 bundt purløg 0,25 bundt frisk dild 0,25 bundt frisk persille 1 tsk. citronsaft 1 spsk. cornichoner 1 spsk. kapers 1 tsk. sød sennep salt/peber Fremgangsmåde Hak krydderurter, cornichoner og kapers fint. Den måde cornichoner og kapers er angivet i vægt er i finthakket tilstand. Rør alle ingredienserne sammen. Smag evt. med mere citronsaft eller sennep. Sæt den på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tartarsauce Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmelavet tartarsauce eller sauce tartar, son den også kaldes. Det er en kold dip, som blandt andet serveres til fish and chips. Det er generelt bare en lækker dressing/dip, som smager godt til alt slags fisk. Den er lavet på en base af mayonnaise og er tilsat friske krydderurter, cornichoner, sennep og kapers. På nogle områder minder den om remoulade. Men uanset hvad, så smager den bare skønt og samtidig er den rigtig nem at lave selv. LÆS OGSÅ: Hjemmelavet remoulade Nem opskrift på sauce tartar Det er i hvert fald en super nem opskrift på hjemmelavet sauce tartar. Vi kan som sagt anbefale den til en omgang fish and chips. Det har vi også en opskrift på lige her, hvis du vil prøve en hjemmelavet udgave af det. Den er god til al slags fisk, men kan også sagtens spises til blandt andet paneret kylling. Prøv den også til laks eller en paneret rødspætte. Det er en frisk og lækker sauce, som alligevel er lidt anderledes end remoulade. Hvor lang tid kan den holde sig? Den kan holde sig ca. 5-6 dage på køl i en lufttæt beholder. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.