Hjemmelavet remoulade

Nem opskrift på hjemmelavet remoulade

Hjemmelavet remoulade

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En nem og god opskrift på hjemmelavet remoulade. Remoulade er godt ovenpå smørrebrød, fiskefilet, til pommes frites og meget mere!

Ingrediensliste

  • 130 g. mayonnaise
  • 80 g. creme fraiche
  • 3 tsk. flormelis
  • 0,5 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 3 tsk. sød sennep
  • 0,25 stk. løg
  • 2,5 spsk. gulerødder
  • 2,5 spsk. cornichoner
  • 1 spsk. kapers
  • 2 spsk. purløg

Fremgangsmåde

  1. Hak gulerødder, cornichoner, kapers, purløg og løg rigtig fint. Du kan evt. bruge en minihakker. Målene er her angivet i spsk. og det er efter de enkelte ting er hakket.
  2. Bland mayonnaise, creme fraiche, citronsaft, gurkemeje, flormelis og sennep.
  3. Bland herefter alle de hakkede ting i.
  4. Smag til evt. med flormelis/citronsaft for at tilsmage syrebalancen.
  5. Sæt på køl indtil servering.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på hjemmelavet remoulade

Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmelavet remoulade. Der er ingen tvivl om, at den her udgave slår den udgave, som man køber færdiglavet. Den er perfekt oven på hotdogs, som dyppelse, oven på fiskefilet og meget mere.

Det kræver lidt forskellige ingredienser at lave den, men det tager ikke mere end 15 minutter at røre det sammen. Især hvis du har en minihakker eller foodprocessor, så kan det gøres rigtig hurtigt.

LÆS OGSÅ: Hjemmelavede ristede løg 

Nem opskrift på hjemmelavet remoulade

Remoulade opskrift

Sørg for at bruge en god mayonnaise og en god creme fraiche med 38% fedt. Det giver, efter vores mening, det bedste resultat. Vi anbefaler ikke, at du udelader nogle af tingene i opskriften. Hvis du ikke ved hvad cornichoner er, så er det de der små syltede agurker, som man køber på glas. Her kan du dog godt erstatte med syltede agurker i skiver, hvis det er.

Nem opskrift på hjemmelavet remoulade

Hvor længe kan den holde sig?

Hvis du pakker den ned i en lufttæt beholder, så kan den holde sig ca. 3-4 dage i køleskabet. Men vi har aldrig haft den til at stå længere, da den bliver spist så hurtigt. Den er så god ovenpå en hjemmelavet hotdog, på en rugbrødsmad eller på en fiskefilet. Man kan også sagtens dyppe pommes fritter i den.

Følg endelig med på de sociale medier

Husk endelig at følg med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag