Stegt torsk med asparges og urteolie Torsk med asparges og urteolie Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på stegt torsk med asparges, urteolie, små kartofler og en hvidvinsflødesauce. En lækker ret med torsk. Ingrediensliste Smørstegt torsk 600 g. torsk salt sukker 4 spsk. smør Hvidvinssauce 3 spsk. smør 1 stk. skalotteløg 1,5 dl. hvidvin 1 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 5 dl. piskefløde 1 bundt purløg 1 stk. citron salt/peber Andet 800 g. små kartofler med skræl 1 bundt friske asparges 1 stk. citron 4 spsk. persilleolie Fremgangsmåde Start med at gøre kartofler klar. Kom dem i en gryde og dæk med vand. Kom godt med salt i. Bring i kog og skru herefter en anelse ned. Lad dem koge til de er møre. Når de kogt møre, så hældes vandet fra. Gør asparges klar. Knæk enderne af og sæt til side. Nu til torsken. Skær den ud i passende fileter. Krydr med lidt salt og sukker og sæt til side. Så skal du i gang med hvidvinssaucen. Snit skalotteløg fint. Varm en lille gryde op. Tilsæt smør og lad det smelte. Kom skalotteløg i. Sauter til de er bløde. Tilsæt hvidvin, smuldret bouillonterning og vand og lad det koge ind til det halve. Tilsæt piskefløde. Skru ned for blusset og lad det simre ved lav varme. Hak purløg fint. Nu til torsken igen. Varm en pande op. Kom smør på. Læg torskefileterne på panden. Lad dem stege i ca. 2-3 minutter på hver side, alt efter tykkelsen. Tag herefter torskefileterne fra. Kom asparges på panden og lad dem stege i det overskydende smør (tilsæt lidt ekstra, hvis der ikke er så meget tilbage). De skal bare lige steges kort, så de stadig har bid. Inden servering, så kommes finthakket purløg i saucen og den smages til med citronsaft, salt og peber. Anret torsken på tallerkener. Kom kartofler ved. Fordel sauce udover. Kom asparges på og evt. et par dråber persilleolie. Pynt evt. med lidt finthakket purløg på toppen også. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på stegt torsk med asparges og urteolie Sådan en omgang stegt torsk med asparges, små nye kartofler, urteolie og en hvidvinssauce er bare lækker spise! Hvis man nu skal sørge for at få fisk et par gange om ugen, så gør det ikke noget, at der er gjort lidt ud af det. Så det er præcis hvad vi har gjort med denne ret. Selvom den ser lidt fancy ud, så er det faktisk slet ikke svært at lave. Vi har smørstegt torsken og så er der lavet en hvidvinssauce på fløde samt en hurtig persilleolie. Vi må sige, at det hele ligger i selve anretningen, som virkelig får retten til at ligne en million. LÆS OGSÅ: Klik her og få inspiration til forretter Stegt torsk på panden Vi har altid været glade for torsk. Den smager dog klart bedst, når man får sådan et helt frisk stykke fra en fiskehandler. Så vil vi gerne betale lidt ekstra, når vi bare ved, at kvaliteten også er i top. Og så er endnu en bonus, at man selv kan vælge hvor store stykker man vil have. Så man kan bede om af få præcis den mængde man skal bruge. Så undgår man spild, hvilket vi selv synes er fedt. Her har vi hurtigt vendt torsken i lidt salt og sukker, som har fået lov til at trække lidt. Herefter er den stegt i rigelige mængder smør på panden. Mhm, mums der er altså intet som sådan et stykke smørstegt torsk. Det smager helt fantastisk og så er det samtidig nemt at lave. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.