Æblesalat med fetaost Æblesalat med fetaost Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker æblesalat med fetaost, saltmandler og en hurtig hjemmelavet dressing. En god og nem salat med æbler. Ingrediensliste Dressing 0,25 bundt frisk persille 2 tsk. sød sennep 3 spsk. olivenolie 1 spsk. citronsaft 1 spsk. akaciehonning salt/peber Fyld 50 g. blandet salat 2 stk. æble 1 stk. avocado 0,5 stk. agurk 0,5 bundt forårsløg 100 g. PUCK fetaost 100 g. saltmandler KØB PÅ NEMLIG Fremgangsmåde Find et fad frem, som du vil servere salaten på. Skyl salat og fordel udover det hele. Snit forårsløg fint. Skær æble i tynde både eller tern. Halver agurk og fjern de våde kerner. Skær ud i skiver. Skær avocado i skiver. Hvis du bruger feta i blok (det gør vi altid, da den bare smager bedst), så skæres den ud i små tern. Fordel æble, agurk, avocado, forårsløg og feta udover salaten. Nu til dressingen. Find et lille glas med låg frem eller noget andet, hvor du har mulighed for at ryste det. Hak persille fint og kom alle ingredienserne til dressingen op i bøtten. Ryst det godt sammen til dressingen tykner en smule. Hæld dressingen udover salaten og top med saltmandler. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på æblesalat med fetaost En virkelig nem og lækker æblesalat med fetaost, saltmandler og en hurtig dressing, som er perfekt som tilbehør til aftensmaden. Ligeså snart foråret og solen titter mere frem, så får vi lyst til salater. Især salater som den her, som ofte kan laves ud af nogle af de grøntsager, som man har i skuffen. Det her er i hvert fald en meget klassisk salat for os, hvor vi har brugt nogle af de ingredienser, som vi stort set altid har. Vi kan desuden anbefale altid at have en blok feta og saltmandler på lager, da det er sådan nogle ting, som lige kan løfte en salat. Desuden har de to ting lang holdbarhed, så vi køber det gerne på tilbud og så har vi det blot på lager til, når vi skal lave en salat som den her. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på salater med æbler her Salat med æbler Vi laver ofte salat med æbler. Vi har stort set altid æbler og æblerne giver noget sødme og sprødhed til salaten. Desuden smager æblerne skønt sammen med en cremet avocado, frisk forårsløg, de sprøde saltmandler og en cremet feta. Prikken over i’et er selvfølgelig dressingen, som laves af olivenolie, sennep, citronsaft og honning. Vores absolutte go-to dressing, hvor vi også altid har ingredienserne på lager. Den her salat er lækker som tilbehør til spaghetti med kødsauce, lasagne, gryderetter og generelt til retter, som trænger til et frisk pust. Vi kan især godt lide at servere sådan en sprød og frisk salat til tunge retter for at bryde det lidt. Og så er den her salat altså sådan en, som kan gå an til det meste. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Ser lækkert ud 👍🏻😊men syntes ikke billede og tekst hænger sammen, er der ikke brugt avocado også 👍🏻😊 Svar