Syltede gulerødder Syltede gulerødder Opskrift til 12345678910 glas Opskrift til 1 glas Forberedelsestid 10 minutterTilberedningstid 1 timeSamlet tid 1 time og 10 minutter Del Pin Print BeskrivelseNem opskrift og guide til syltede gulerødder, som kan bruges i salater, burger, i wraps, i bowls og meget mere.Ingrediensliste 300 g. gulerod 3,5 dl. eddike 2 dl. sukker 1 tsk. peberkorn 2 stk. laurbærbladeLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeSkræl gulerødder og skær dem herefter i tynde strimler og læg dem i et rent/skoldet glas som kan lukkes tæt.Bland eddike og sukker, peberkorn og laurbærblade i en lille gryde og bring det i kog. Lad sukkeret opløse sig.Hæld herefter den varme lage over i glasset. Lad det køle af før glasset lukkes og stilles på køl. Lad dem stå i minimum 1 time før de spises.Lås skærmOpskrift på syltede gulerødderLav nemt selv en omgang syltede gulerødder, hvis du har en rest, som begynder at være lidt triste. Hvis de syltes, så kan de nemlig få nyt liv og samtidig får de masser af smag og kan gøre andre retter rigtig gode. De er lette at lave, da det blot er gulerødder, som skæres i tynde strimler og overhældes med en hjemmelavet syltelage. De friske gulerødder får masser af smag fra en klassisk syltelage med eddike, sukker og krydderier, og resultatet er et lækkert tilbehør, der kan bruges til både frokost, aftensmad og på et godt smørrebrød.Hvorfor skal man sylte gulerødder?Syltning giver gulerødderne en helt anden smag og konsistens. Den sød-syrlige lage fremhæver gulerøddernes naturlige sødme, samtidig med at de får en frisk syre og masser af krydret smag.Syltede gulerødder er også en nem måde at få brugt et overskud af gulerødder på. De er perfekte til hjemmelavet syltning og kan varieres med forskellige krydderier. Her har vi blot lavet en enkel syltelage, men man kan også sagtens tilføje friske krydderurter, chili for mere spice eller ingefær for en mere asiatisk-inspireret udgave.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på syltede grøntsager her Hvad kan man bruge syltede gulerødder til?Der er masser af muligheder for at bruge de syltede gulerødder. Den sprøde og syrlige smag passer særligt godt til retter, hvor der mangler lidt syre eller friskhed. Vi er glade for at bruge dem i wraps, sandwich og til bowls. De kan også spice en kedelig rugbrødsmad op. Man kan egentlig bruge dem alle de steder, hvor du normalt vil bruge sylt. Vi er personligt også glade for syltede rødløg, så alle de steder, hvor vi normalt vil bruge dem, der kan man også sagtens bruge syltet gulerod.Hvor længe kan syltede gulerødder holde sig?Opbevar de syltede gulerødder i et rent, lukket glas på køl. Her kan de sagtens holde sig en måned.Kan man sylte rå gulerødder?Ja. Gulerødder kan sagtens syltes rå og det er også det, som vi gør. Det giver nemlig et sprødt resultat. I denne opskrift får gulerødderne en kort tur i den varme lage, så de bliver en smule møre uden at miste deres sprødhed.Kan man lave syltede gulerødder med chili?Ja, chili passer rigtig godt sammen med den sød-syrlige syltelage. Tilsæt frisk chili i skiver til glasset eller lagen, afhængigt af hvor kraftig en smag du ønsker.Kan man bruge andre grøntsager sammen med gulerødder?Ja. Gulerødder kan blandt andet syltes sammen med rødløg, agurk, blomkål eller radiser. Det giver et farverigt og sprødt syltet tilbehør.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.