Smørrebrød med roastbeef Smørrebrød med roastbeef Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på højtbelagt smørrebrød med roastbeef. Hjemmelavet smørrebrød med roastbeef smager skønt til frokost eller til fødselsdag. Ingrediensliste 4 skiver rugbrød 20 g. smør 4 blade krølsalat 8 skiver roastbeef 4 spsk. remoulade 4 spsk. ristede løg 10 g. revet peberrod 4 stk. cornichoner Fremgangsmåde Smør dine rugbrødsskiver med smør. Pynt med krølsalat. Læg to skiver roastbeef på hver rugbrød. Du kan evt. folde dem, da det ser flot ud. Top med 1 spsk. remoulade på hver rugbrød. Pynt med revet peberrod, ristede løg, cornichoner og lidt spirer eller grønt. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på smørrebrød med roastbeef Hjemmelavet, højtbelagt smørrebrød med roastbeef, remoulade, ristede løg, peberrod og syltede agurker. Det er hvad sådan et godt stykke smørrebrød består af. Vi har lavet hjemmelavet remoulade og hjemmelavde ristede løg, men det er selvfølgelig helt valgfrit. Man kan også sagtens bruge færdigkøbte af slagsen. Men hvis man har tiden, så synes vi helt klart, at man skal lave en hjemmelavet omgang. Det gør bare lige det hele lidt mere lækkert. Du kan servere hjemmelavet smørrebrød til frokost, til fest eller hvis du bare vil forkæle lidt ekstra og gøre noget ud af den sædvanlige rugbrødsmad. Vi kan især anbefale at lave smørrebrød, hvis man skal have et mindre antal gæster. Vi har endnu ikke prøvet, at det ikke er faldet i god jord. LÆS OGSÅ: Smørrebrød med fisk Rugbrød med roastbeef Kombinationen af rugbrød, roastbeef, remoulade, peberrod osv. er helt fantastisk. Man får både sødme og syrlighed, hvilket er essentielt for god mad. Vi har brugt små cornichoner, men du kan også sagtens bruge almindelige syltede agurker. På toppen har vi pyntet med lidt hvidløgsspirer, som også giver en god smag til resten af maden. Hvis du skal servere smørrebrød for gæster, så anbefaler vi, at du laver lidt forskellige slags. Vi plejer personligt selv at lave denne med roastbeef, en med æg, en med fisk og én med enten hamburgerryg eller rullepølse. Det er nem og lækker gæstemad, som samtidig heller ikke er alt for svært at lave. Mange af tingene, som remoulade, kan laves på forhånd, så det er nemt at samle. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.