Macarons med hindbær og hvid chokolade Macarons med hindbær og hvid chokolade Opskrift til 15304560 stk. Opskrift til 30 stk. Forberedelsestid 35 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på de lækre, franske kager, Macarons. Der findes et hav af opskrifter og kombinationer på de små fine kager, hvilket gør dem så specielle. Man kan nemlig bruge lige præcis den kombination, som man bedst kan lide. Ingrediensliste 95 g. mandler 100 g. flormelis 0,5 tsk. rød frugtfarve 80 g. æggehvide 30 ml. vand 100 g. sukker 25 g. frosne hindbær 40 ml. piskefløde 100 g. hvid chokolade Fremgangsmåde Blend mandler og flormelis i en foodprocessor eller minihakker, indtil det er blevet til “mel”. I to skåle fordeles æggehviderne, så der er 40 g. i hver skål. I den ene skål tilsættes din blanding af mandler og flormelis. Tilsæt også et par dråber frugtfarve. Rør det hele rundt, så du får en ensartet masse. Nu skal du lave en sukkerlage. Vand og sukker kommes i en lille gryde. Opvarmes herefter ved svag varme på komfuret. Sukkerlagen skal have en temperatur på 118 grader. Begynd at piske dine æggehvider stive med en håndmikser eller i en røremaskine. Tag din sukkerlage af komfuret, når den når de 114-115 grader (temperaturen stiger til de 118 efterfølgende). Tilsæt langsomt din sukkerlage, imens der piskes. Pisk det hele indtil du får en glat marengs, som danner bløde toppe. Fold forsigtigt din marengs sammen med blandingen med mandler, æggehvider, flormelis og frugtfarve. Bliv ved med at folde massen sammen, indtil du har en ensartet masse, som begynder at tykne. Det tager 5-10 min. Dette er meget vigtigt, for ellers får de ikke så nemt ved at danne sig en ”hinde”. Dejen skal være så tyk, at dejen ikke flyder ud når man hælder med skeen. Gør en sprøjtepose klar med en rund tyl (kan også godt gøres uden tyl, men de bliver flottere med en tyl). Beklæd to bageplader med bagepapir. Sprøjt små cirkler ud på bagepapiret, med cirka 1 cm. i mellemrum, så de ikke flyder sammen. Når du har sprøjtet alle sammen ud, bank da let bagepladerne mod bordpladen, så du får slået eventuelle luftbobler ud. Lad dine macaronsbunde “tørre” på bordet i 1 time. Dette gøres for at sikre, at de får de såkaldte “fødder”, når de bages. Imens dine bunde tørrer, så er det tid til at lave din hindbærcreme, som skal sprøjtes i midten. Varm frosne hindbær op i en lille gryde med 1 spsk. vand. Si hindbærrene, så du får sorteret kernerne fra. Over vandbad placeres en skål med fløde, hakket hvid chokolade og din hindbærpure. Lad det hele smelte sammen til en ensartet masse. Tag den af varmen og sæt den i fryseren, så den kan sætte sig. Når dine bunde har tørret i en 1 time, tænd ovnen på 145 grader varmluft. Bag dine bunde, én plade af gangen i cirka 10-12 min. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt på bagepladen. Når de er kolde, så samles de. Put din creme op i en sprøjtepose. Saml to bunde ved et lægge en klat af cremen i midten og samle dem som en sandwich. Macarons er bedst, hvis de får lov at stå et par dage i køleskabet, så de får lov til at “smelte” sammen. Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på macarons med hindbær og hvid chokolade Macarons med hindbær, en af de fineste små franske specialiteter. Det er en form for småkage men alligevel også en kage, de er vel en form for petit fours. Men de smager i hvert fald godt og er faktisk ikke så svære at lave. Der er bare nogle forholdsregler, som man skal være klar over og som man skal følge. Eksempelvis er tørretiden for dem meget vigtig, da det er altafgørende for om de får den såkaldte lille ”fod” på sig eller ej. Selve bundene er lavet af italiensk marengs og så kan man putte det fyld i, som man har lyst. Vi har lavet en lyserød creme af hindbær og hvid chokolade, hvilket er en smagfuld kombination. Vi bruger de fine macarons som lidt sødt til kaffen eller til at pynte større kager, f.eks. den populære talkage. LÆS OGSÅ: Chokoladekage med bærskum Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Ligegyldig hvor meget jeg vender marengsmassen, er den stadig flydende og vil ikke kunne andet end at flyde ud – hvad gør jeg? Med venlig hilsen Freja Svar
Hej, Det er rigtigt nok. Der skal bruges meget lidt. Du kan evt. bare lave en større portion, hvis du synes portionen bliver for lille 🙂 Kh Svar
Hvad hvis man har mandelmel i stedet for? Skal man så bruge det i stedet for mandler og flormelis og hvor meget? 🙂 Svar
Der står at sukkerlagen skal tages af og så skal man piske hviderne – men så bliver lagen jo koldere end 118 grader inden den kommer i æggehviderne – er det bevidst ? Svar
Hej Sanne, Hviderne skal være pisket, når sukkerlagen er klar. Kan godt se, at det ikke var udspecificeret så godt. Det er ændret nu 🙂 Kh Svar
Hvordan skal sukkerlagen se ud når det er færdig? Altså klar til at blive blandet i æggehviderne. Synes min lage bare bliver tykkere og mere krystalliseret ved varmen. Svar
Hej Maja, Det skal blive en tyk sukkerlage. Men hvad mener du med krystalliseret? 🙂 Send os meget gerne en mail med billede eller skriv til os på IG en anden gang. Så har vi lidt nemmere ved at hjælpe. Kh Svar
Hej. Jeg fulgte opskriften, men brugte mandelmel i stedet for mandler og lod dem tørre i 1,5 time. Mine var ubagte i midten og revnede på toppen. Kan heller ikke få dem af bagepapir (men er måske fordi de ikke er bagt færdige). Hvad tror i jeg kan gøre anderledes næste gang? Kan jo godt give dem længere tid, men tror så de revner mere. Mvh. Jeanet Svar
Hej Jeanet, Hvor mange grader bagte du dem ved? Og er det en nyere eller ældre ovn? <3 Lyder som om de ikke er færdigbagte. Hvis du har en nyere ovn, så kan den være lidt mere kraftig. Skru lidt ned for temperaturen og lad dem bage lidt længere 🙂 Kh Svar
Hej, Ja 🙂 Men ideen er, at fyldet skal trække lidt ned i bundene og gøre dem lidt bløde. Men de kan sagtens spises med det samme. Kh Svar
Hej, min hindbærcreme bliver lidt mere brunlig i farven – ved I, hvad det evt kan skyldes? Ellers god og overskuelig opskrift 🙂 Svar
Mange tak for svar 🙂 Jeg har brugt frosne hindbær og har ikke ladet cremen stå – men det slår mig lige, skal saften fra hindbær først blandes med chokoladen efter den er smeltet? Jeg blandede dem nemlig samtidigt 🙂 Svar
Hej igen Sine, Nej det kan fint blandes samtidig, men du gjorde det over vandbad ik? Så det ikke fik for meget varme 🙂 Kh Svar