Krydderkage med chokolade og appelsin

Krydderkage med chokolade og appelsin
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedningstid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker krydderkage med chokolade og appelsin. En svampet julekage med masser af krydderier og chokoladeganache.

Ingrediensliste

  • Kagebund

  • 200 g. AMA Perfekt til bagning
  • 150 g. brun farin
  • 70 g. mørk sirup
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 tsk. stødt allehånde
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 2 stk. æg
  • 2,25 dl. kærnemælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 250 g. hvedemel
  • Chokoladeganache

  • 200 g. lys chokolade
  • 1,5 dl. piskefløde
  • Topping

  • 20 g. hasselnødder
  • 1 stk. økologisk appelsin
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 180 alm. ovn.
  2. Tag AMA perfekt til bagning ud i god tid, så det kan blive blødt.
  3. Pisk æg med blødt AMA Perfekt til bagning, brun farin, sirup og vaniljesukker til det er lyst og luftigt med en elpisker.
  4. Tilsæt alle krydderier og mælk. Pisk godt.
  5. Tilsæt til sidst hvedemel og pisk dejen godt.
  6. Kom dejen i en form på 20×20 cm beklædt med bagepapir og bag den i 35-45 minutter.
  7. Imens laves chokoladeganache. Hæld piskefløde i en gryde og varm op til lige under kogepunktet. Tag gryden væk fra blusset.
  8. Hak chokolade groft og vend i fløden. Rør til du har en ensartet og glat ganache. Sæt ganachen på køl, så den lige sætter sig lidt. Så er den nemmere at smøre på.
  9. Når kagen er bagt, afkøles den. Hasselnødder hakkes groft.
  10. Kom chokoladeganache på kagen og drys med hakkede hasselnødder og revet appelsinskal.

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med AMA

Opskrift på krydderkage med chokolade og appelsin

En svampet krydderkage med chokolade og appelsin, som er lavet i samarbejde med AMA. Det er 1. december og vi starter altså den dejligste måned ud med en lækker krydderkage. Det er én af vores absolut yndlingsjulekager. En krydret kage med masser af forskellige krydderier, som toppes med chokoladeganache og frisk appelsinskal på toppen. En smagfuld kage, som på ingen måde er tør og som bare smager af jul. Hvis du endnu er ved at planlægge hvilke juleprojekter, der skal gennemføres i løbet af december, så skriv denne krydderkage på listen. Server den en eftermiddag med en god kop kaffe eller te til, så lover vi øjeblikkelig julestemning.

Til kagen har vi brugt AMA perfekt til bagning, som gør kagen ekstra svampet. En saftig kage, som på ingen måde bliver tør. Og den er nærmest endnu bedre dagen efter. Sådan nogle kager elsker vi altså. En kage, som smager af et stykke mere.

LÆS OGSÅ: Julebrud med chokolade og appelsin

Krydderkage med chokolade og appelsin

Julekage med appelsin og chokolade

Det er en herlig julekage med appelsin og chokolade. Den indeholder kanel, nellike, allehånde, ingefær og kardemomme. Alle de gode julekrydderier, som en god krydderkage skal indeholde. Det er en kage, som kan laves i mange forskellige afskygninger. Mange bager den også i en rugbrødsform og spiser den med smør på eller pynter med smørcreme. Men vi er nu også ret vilde med den her variant, som toppes med chokoladeganache, lidt hakkede nødder og frisk appelsin. Det passer rigtig godt til den krydrede smag.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

    1. Hej,

      Det har vi desværre ikke erfaring med. Kærnemælken er med til at gøre kagen ekstra saftig og holde den svampet længere tid 🙂

      Kh

  1. Hej.
    Kan jeg lave chokoladeganachen i dag, putte den i køleskabet og så først smøre den på ved servering i morgen? Skal have den med på job, hvor der kun er mikrobølgeovn.
    Tak for dejlige opskrifter,
    Helle

    1. Hej,

      Den kan du sagtens smøre på i dag. Hvis du kun sætter selve ganachen på køl, så bliver den hård og kan være svær at smøre ud. Så skal du i hvert fald tage den ud i god tid, så den bliver blød igen 🙂

      Kh