Pastaret med sprødstegt serranoskinke og rucola

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En lækker opskrift på en skøn pastaret vendt i en cremet flødesovs, serveret med sprødstegt serrano og frisk parmesanost. God til både hverdagsmad og gæstemad. Server med en flaske god hvidvin.  

Ingrediensliste

  • 60 g. serranoskinke
  • 1 stk. rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g. champignon
  • 1 dl. vand
  • 0,5 stk. hønsebouillonterning
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • salt/peber
  • 20 g. parmesan
  • 200 g. spaghetti
  • 50 g. rucola

Fremgangsmåde

  1. Start med at placere serranoskinke på en bageplade med bagepapir. Pensl skiverne med lidt olie. Bag dem ved 200 grader varmluft i cirka 8-10 min. (indtil de bliver sprøde).
  2. Skær rødløg i små tern. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Sæt vand over til pasta og kog pasta efter pakkens anvisning.
  3. Skær champignon i skiver.
  4. På en pande tilsættes lidt fedtstof. Herefter tilsættes rødløg og hvidløg. Lad det hele sautere et par min. Tilsæt herefter champignon og lad også disse sautere et par min.
  5. Tilsæt vand og smuldret hønsebouillionterning. Lad det hele simre 2 min. Tilsæt madlavningsfløde.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Hæld vandet fra din pasta og tilsæt pasta til panden. Rør det hele godt rundt. Riv evt. lidt frisk parmesan ned i retten.
  8. Skyl rucola. Bræk serranoskinke i mindre stykker.
  9. Anret din pastaret. Start med pasta i bunden af tallerkenen. Top herefter med ruccola, parmesanost og stykker af sprødstegt serranoskinke.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på pastaret med rucola, parmesanost og sprødstegt serranoskinke

Pastaret med rucola og serranoskinke. Her får du opskriften på en af de mest efterspurgte opskrifter på vores Instagram. Det er nemlig en lækker pastaret vendt i en cremet flødesauce, serveret med frisk rucolasalat, sprødstegt serranoskinke og revet parmesanost. Det er bare den ultimative pastaret, som kan serveres som fredagsmad, weekendmad eller blot som gæstemad, hvis man skal have veninderne på besøg.

LÆS OGSÅ: Pastaret med laks og grøntsager

Pastaret med rucola, parmesanost og sprødstegt serranoskinke

Den ser så flot ud, når den serveres og serveres den med en god hvidvin, så er det altså starten på en god aften. Vi har i hvert fald altid fået rosende ord, når vi har serveret den for venner og familie.

Pasta med serranoskinke

Vi elsker pastaretter med serranoskinke. Det er et godt alternativ til bacon, da det er knap så fed. Samtidig kan man stadigvæk få det super sprødt! Vi bager det stort set altid i ovnen, da det bare er hurtigt og nemt – og så sviner det ikke.

Du kan dog sagtens bytte skinken ud med bacon, hvis du er mere til bacon. Men det er virkelig en god kombination med cremet pasta, det lidt bitre fra rucola samt det salte og sprøde fra skinke og parmesanost. En sikker vinder hver gang!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Erik,

      Det er en computer, som deler ordet, hvis det er for langt til at blive vist på én linje. Det er ikke os, der styrer det, desværre 🙂

      Kh

Skriv en kommentar