Monsterpasta med crispy chicken

Monsterpasta med crispy chicken
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på monsterpasta med crispy chicken og sprød serrano. Den lækreste pastaret med hjemmelavet grøn pesto og kylling.

Ingrediensliste

  • Pesto

  • 1 bundt frisk basilikum
  • 1 bundt frisk persille
  • 70 g. pinjekerner
  • 30 g. parmesan
  • 1 fed hvidløg
  • salt/peber
  • 1 dl. olivenolie
  • Crispy chicken

  • 500 g. kyllingebryst
  • 2 stk. æg
  • 125 g. pankorasp
  • salt/peber
  • rasp- eller solsikkeolie
  • Andet

  • 400 g. pasta
  • 75 g. cherrytomater
  • 125 g. burrata
  • 75 g. serranoskinke
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Pesto

  1. Varm en pande op uden fedtstof. Kom pinjekerner på. Ryst panden jævnligt, indtil de har fået farve og begynder at dufte nøddeagtige. Tag dem så af panden og lad dem køle lidt af.
  2. Bland alle ingredienserne til pestoen (gem evt. et par blade basilikum til pynt) og blend den i en minihakker eller almindelig blender. Juster evt. med mere olie eller lidt vand for den ønskede konsistens. Kom den i en skål og stil på køl, mens resten klargøres.

Crispy chicken

  1. Rens kyllingebryst og skær dem over på langs, så du får nogle tynde fileter.
  2. Find to skåle frem. I den ene skål piskes et æg med en gaffel. I den anden skål blandes pankorasp med lidt salt og peber.
  3. Vend nu først kyllingebryst i æg og derefter i raspblandingen. Sørg for, at der er godt med rasp på begge sider. Læg dem på en tallerken eller et stykke bagepapir, indtil de skal bruges.
  4. Varm en pande op godt med olie. Der skal være ca. 1 cm. olie på panden. Steg dem på panden i cirka 3 minutter på hver side – alt afhængig af tykkelsen.
  5. Læg dem på et stykke køkkenrulle, når de er stegt, så noget af fedtet kan få lov at dryppe af.
  1. Kog pasta som anvist på emballagen.
  2. Imens steges serranoskinke gyldent og sprødt enten på en pande eller i en airfryer.
  3. Skyl og halver cherrytomater.
  4. Dræn væden fra burrata.
  5. Vend pestoen i den kogte pasta.
  6. Anret pasta og kom kylling ovenpå sammen med cherrytomater, knust sprød serranoskinke og burrata.

Opskrift på monsterpasta med crispy chicken

Her får du opskriften på en omgang monsterpasta med crispy chicken, sprød serrano og burrata. En ægte luksusret til hverdagen, hvis du spørger os. Og én af de retter, hvor man ikke føler, at det er en “børneret”, hvilket vi elsker. Efter vi er blevet forældre, så bliver aftensmaden jo en del mere på børnenes præmisser. Men vi elsker, når vi finder retter, hvor alle føler de får deres livret. Det er lige præcis den følelse, som man får med den her omgang monsterpasta, som vi kalder den hjemme hos os. En pesto pasta med hjemmelavet pesto, sprød paneret kylling, sprød skinke og burrata. Den absolut lækreste kombination! Vores børn elsker dog mest bare at spise pastaen med pesto, den sprøde kylling og lidt tomater ved siden af. Og på den måde føler alle jo, at de får deres ønsker opfyldt.

Pesto pasta med kylling er én af vores go-to retter i hverdagen. Det kan laves i mange forskellige variationer og man kan selv vælge at lave pestoen eller købe den færdiglavet. For at gøre den ekstra lækker, så serverer vi også med panko paneret kylling, som jo lige opgraderer kyllingen til næste level også.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter til børn og små her

Monsterpasta med crispy chicken

Kylling pesto pasta

Kylling med pesto pasta er en nem hverdagsret. Man kan som sagt selv lave sin pesto eller man kan købe den færdiglavet. Man vælger også selv om man bruger grøn eller rød pesto, men især grøn pesto er en vinder hos os. Især fordi man så kan kalde pastaen for monsterpasta eller Hulk-pasta. Og så er paneret kylling jo altid et hit blandt både store og små. Man kunne dog også sagtens bare stege kyllingen eller grille den, hvis der er sæson for det.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar