Jordbær-rabarber grød
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
15 minutterSamlet tid
25 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på jordbær-rabarber grød, som du kan servere med kold piskefløde, flødeskum eller en kugle god vaniljeis. Lækker rødgrød!
Ingrediensliste
Grød
- 300 g. rabarber
- 300 g. frosne jordbær
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 spsk. sukker
- 2 spsk. vand
Tilbehør
- 3 dl. vaniljesauce
Fremgangsmåde
- Skyl rabarber og snit dem i fine små stykker.
- Kom alle ingredienserne til grøden op i en gryde og bring det i kog.
- Lad grøden koge i 5-10 minutter. Hvis du synes grøden er for tynd, kan du jævne den med lidt majsstivelse rørt op med vand.
- Lad den køle af og server med vaniljesauce.
Opskrift på jordbær-rabarber grød
Jordbær-rabarber grød er en en lækker rødgrød, som du kan nyde hele sommeren. Server den med kold piskefløde eller en kugle vaniljeis. Den er super let at lave og er samtidig en nem måde at udnytte rabarber og de søde danske jordbær, som er i sæson om sommeren.
Nyd grøden som en sommerdessert eller et lille eftermiddagsmåltid. Det er én af vores yndlings måder at bruge både rabarber og jordbær på. Dét vi elsker er, at jordbærrene og rabarber komplimenterer hinanden rigtig godt. Bærrene er søde, hvorimod rabarber har noget syrlighed. Det giver derfor den helt perfekte balance.
Grød med rabarber og jordbær
Det er som sagt en rigtig god udgave af rødgrød, som man jo kan lave med stort set alle slags bær. Normalvis laver vi blot rødgrød på jordbær, men den her udgave, hvor der er tilsat rabarber er også blevet en favorit.
Vi serverer den gerne med kold piskefløde, flødeskum eller en kugle vaniljeis. Alle dele smager skønt, så det er egentlig blot en smagssag om hvad man personligt bedst selv kan lide. Sådan en portion rødgrød er én af de bedste sommerdesserter og virkelig en klassisk dansk ret. Det er samtidig en simpel og nem dessert, som ikke kræver lang tid at lave eller mange ingredienser.
Kan jordbær-rabarbergrød fryses?
Ja det kan den godt. Frys den ned i fryseposer. Så kan du nemt tage en portion op og lune den ved lav varme i en gryde.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kommentarer
Hej, hvis man vil lave den kun på jordbær, skal der så på halv så meget sukker og vand i? Tak for opskriften!
Hej,
Sukker kommer an på hvor søde jordbærrene er. Så smag dig frem? 🙂
Kh