Havregrynsboller

Opskrift til stk. Opskrift til 9 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 25 minutter

Samlet tid

1 time og 35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på bløde havregrynsboller, som mætter godt. De bedste boller med havregryn, som kan bruges som morgenboller.

Ingrediensliste

  • 4,5 dl. vand
  • 30 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 100 g. havregryn
  • 150 g. grahamsmel
  • 300 g. hvedemel
  • 1 æg
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i lunkent vand i en stor skål.
  2. Tilsæt sukker, salt, olie og havregryn. Lad det stå og trække i 5 minutter, så havregrynene suger noget af væsken.
  3. Tilsæt herefter grahamsmel og hvedemel. Rør dejen godt sammen. Hvis den virker for tynd, så tilsætter du lidt ekstra hvedemel, men den skal være klistret (så bliver de nemlig ikke tørre).
  4. Lad dejen hæve tildækket i 1 time et lunt sted.
  5. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  6. Brug to skeer til at forme 9 boller. Lad dem efterhæve lunt i 15 minutter.
  7. Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem i ca. 10-15 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med dem efter 8-10 minutter. De skal være gyldne på toppen.
  8. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.
Bedøm denne ret

Opskrift på havregrynsboller

Her får du opskriften på nogle virkelig nemme og lækre havregrynsboller, som mætter godt. De er så gode til morgenmad, brunch eller som en bolle i madpakken. Selvom de er grove, så er det samtidig bløde boller og så smager de bare hammer godt med et lag smør på. Nu har vi begge været gravide og én af de ting, som man bare altid kunne spise var sådan en bolle her. Det gode ved dem er også, at de mætter godt.

Du kan også sagtens tilsætte nogle kerner til dejen. Det kunne være solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner eller chiafrø, hvis de skal have lidt ekstra fylde. Det her er nemlig bare en rigtig god grundopskrift på nogle grove og mættende boller. Hvis du vil koldhæve dejen, så kan du også sagtens det. Brug i stedet blot 15-20 g. gær og lad så dejen hæve på køl natten over i stedet. Så er det bare nemt at bage friskbagte morgenboller.

LÆS OGSÅ: Bagt havregrød

havregrynsboller

Boller med havregryn

Så hvis du er på udkig efter nogle grove boller med havregryn, så kan vi altså varmt anbefale dem her. Det er i hvert fald blevet vores go-to opskrift på det seneste. Så vi har næsten altid gær, havregryn, grahamsmel og hvedemel i skabet. Så er det nemlig hurtigt og nemt lige at bikse sådan en dej sammen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Jenny,

      Også cirka 15 minutter. Men hold øje med dem undervejs. Der kan nemlig være forskel på ovne 🙂
      Og jeg skulle hilse fra Christian.

      Kh
      Amanda

    1. Hej Marit,

      Der er allerede tilføjet havregryn og grahamsmel, så vi ville ikke også udskifte hvedemel 🙂

      Kh

  1. Hej med jer

    Faldt lige over jeres lækre boller, men vi har ikke grahamsmel i huset. Kan det erstattes af fuldkornshvedemel? ☺️

    1. Hej,

      Ja, men hvis det er en meget grov fuldkornshvedemel, så vær obs på mængden af hvedemel. Kan godt være, at du skal tilsætte lidt mindre hvedemel så 🙂

      Kh

  2. Hej! Tips til opbevaring når de skal bruges til madpakker? Syns let hjemmebagte boller bliver tørre på dag 3 😬
    Vh

    1. Hej Signe,

      Du kan se kalorieindhold på alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum. Der er dog ikke beregning pr. 100 g. på desværre. 🙂

      Kh

  3. Forstår det ikke.. De bliver kanon lækre – men skal de da slet ikke æltes!!? Og hvorfor ikke 🤔
    Føler mig bare lidt dum når jeg nu altid har en dej forbi maskinen først.
    Har lige lavet en portion på hvedemel, havregryn og manitoba bare for at se om det kan lade sig gøre, og de sidder i ovnen og vældig fornøjet (lækre og store) ud.
    Måske jeg overser noget, men hvorfor ælte hvis det ikke er nødvendigt.

    Og tak for nogle rigtig gode opskrifter 🙂

    1. Hejsa,

      Når man ælter, så udvikles glutenstrukturen i dejen. Det er også godt, hvis man vil have en sprød bolle med en saftig krumme. Vi synes dog, at hvis man bare gerne vil have en blød bolle, så er denne her opskrift perfekt (og ja så kræver den slet ikke æltning :-))
      God weekend!

      Kh

  4. Hej 🙂

    Hvordan vil du gøre, hvis de skal fryses ned? Skal de være lune, når de bliver frosset? Og hvor længe inden vil du tage dem op?

    khC

    1. Hej Caroline,
      Nej, de skal være helt afkølet før de fryses. Du kan tage dem op 2 timer før og lune dem inden servering 🙂
      Kh

    1. Hej Liv,

      Det oplever vi slet ikke. Har du mon byttet nogle ingredienser ud med noget andet? Og har du husket at veje rigtigt af? 🙂

      Kh

  5. Det er yndlings-bollen til husets yngste. Vi spiste rigtig mange af dem, da hun kom til “split en bolle ad”-alderen. Selvom jeg selv værdsætter en god surdejsbolle med sprødt låg, så kan det noget med en blød bolle, som hun også kan spise med på. Og de her boller er perfekte til formålet.

    Kæmpe ros 🙂

  6. Karen
    Jeg har bagt bollerne flere gange, og der er jo fordi, jeg og familien synes, de er super lækre.

    1. Hej Lene,

      Nej, det er ikke pga. tørgær. Brugte du mon øko-mel? 🙂
      Lyder som om, at din dej har været lidt for våd.

      Kh

Skriv en kommentar