Påskemuffins Påskemuffins Opskrift til 1632486480 stk. Opskrift til 16 stk. Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på påskemuffins, som består af gulerodsmuffins med gul frosting og små påskeæg. Ingrediensliste Muffins 4 stk. æg 200 g. brun farin 150 g. smør 2 tsk. vaniljesukker 2 tsk. bagepulver 2 tsk. stødt kanel 200 g. hvedemel 300 g. gulerod 1 knivspids salt Frosting 100 g. smør 200 g. flormelis 2 tsk. vaniljesukker 2 tsk. citronsaft 2 dråber gul frugtfarve 250 g. naturel flødeost 200 g. marcipan påskeæg Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme). Smør smeltes og sættes til afkøling. Æg, vaniljesukker og brun farin piskes sammen til en luftig masse. Det tager ca. 4-5 minutter. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser. Gulerødder rives. Vægten, der er angivet, er i revet vægt. Sigt de tørre ingredienser i æggeblandingen. Tilsæt også gulerødder og smeltet smør. Vend det hele sammen, så du får en ensartet dej. Fordel dejen i muffinsforme, så de er fyldt op til lige over halvvejs. Bag dine muffins i midten af ovnen i ca. 15-20 minutter. Hold øje med den efter 10 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Tag dine muffins ud og lad dem køle helt af. Frosting Smør, flormelis, vaniljesukker og citronsaft vejes af i en skål. Brug en elpisker til at piske alle tingene sammen, indtil der ingen klumper er. Tilsæt flødeost og pisk videre til din frosting er luftig og cremet. Kom frostingen op i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt den ud på dine muffins som små reder. Pynt med små chokoladeæg på toppen. Lås skærm Opskrift på påskemuffins Lav de lækreste påskemuffins til årets påskefrokost eller påskehygge. Vi har lavet disse muffins som gulerodsmuffins og toppet med en lysegul citronfrosting og små chokolade-påskeæg. Her får du virkelig nogle svampede og nemme muffins, som uden tvivl vil falde i god jord hos dine påskegæster. Vi elsker gulerodskage, så derfor blev vi selvfølgelig nødt til at bruge dem som årets påskemuffins. Frostingen har vi lavet lysegul ved at tilsætte lidt gul frugtfarve og så er den sprøjtet ud som små reder, som er toppet med påskeæg. Der skal slet ikke meget til for at lave en fin påskemuffin. LÆS OGSÅ: Klik og find alle vores opskrifter her Gulerodsmuffins med ostecreme De her gulerodsmuffins er så svampede og lækre. Når man tilføjer gulerod til dem, så gør det dem ekstra saftige og på ingen måde tørre. De får en god og mild krydret smag fra kanel og så er frostingen lige prikken over i’et. Den er smagt til med citronsaft og så har vi også gjort den lysegul med frugtfarve for at give den et påske-look. Hvis du kan finde sådan nogle små chokoladeæg, så er det altså også rigtig fint at pynte med dem. Så ligner det nemlig sådan nogle små påskereder. Det vil uden tvivl bringe smil frem hos dine påskegæster. Er du ikke til frosting, så kan du også sagtens udelade det eller toppe med en almindelig glasur eller smeltet chokolade. Brug det du bedst kan lide. Men i vores verden, der hænger gulerodsmuffins og sådan en ostecreme alså bare sammen. Læs mere om påskemuffins Grundlæggende om påskemuffins Hvad kendetegner en god påskemuffin? En god påskemuffin er i vores optik en, som får en i påskehumør. Det kan være hvilken som helst muffin, men vi synes, at pynten er afgørende. Personligt ville vi nok lave muffins af guleroodskage, citronkage eller lignende for at smagene også er friske. Hvilke smagskombinationer passer bedst til påskemuffins? Vi synes noget med citron eller noget med gulerod passer godt til påsken. Hvordan adskiller påskemuffins sig fra almindelige muffins? Pynten. Vi pynter gerne vores som små påskereder eller med påskeæg på toppen. Man kan toppe med glasur, flødeskum, en creme eller frosting. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Hvilke ingredienser er typiske i påskemuffins? Noget med citron, gulerod, lime eller lignende. Tilberedning og bageteknik Hvordan sikrer jeg, at mine påskemuffins bliver luftige og saftige? Ved at følge målene og holde øje med dem, når de bager, så de ikke får for længe. Der kan nemlig være forskel på ovne og hvordan de bager, så det bedste tip er at holde øje. Hvordan undgår jeg, at mine muffins bliver tørre eller kompakte? Sørg for at få pisket godt med luft ind i dejen. Brug elpisker eller røremaskine og rør kun forsigtigt i selve dejen, så man ikke slår alt luften ud af dem. Kan jeg lave påskemuffins uden æg? Ja, så ville vi finde en opskrift på kage uden æg og så bare lave dem som muffins. Hvilken type form eller papir anbefales til påskemuffins? Det bestemmer man selv. Det kan være muffinsforme med påsketema eller man kan bruge nogle brune af papir, som kan minde lidt om en rede. Hvordan får jeg en jævn hævning på mine muffins? Bank let pladen med muffins mod bordet inden de bages, så dejen bliver ligeligt fordelt. Smagsvarianter og ingredienser Hvilke krydderier passer bedst til påskemuffins? Kanel, ingefær og kardemomme, hvis du spørger os. Af smagsnuancer vil noget med citron eller lime også være lækkert. Hvordan kan jeg lave friske og frugtige påskemuffins? Brug en god opskrift på en frisk citronkage eller nogle svampede gulerodsmuffins. Kan jeg lave chokoladebaserede påskemuffins? Det kan man sagtens. Tag din bedste opskrift på chokoladekage og bag den i muffinsforme. Hvad er gode alternativer til sukker i påskemuffins? Honning. Hvilke nødder eller tørrede frugter kan jeg tilsætte i dejen? Valnødder, pekannødder eller hasselnødder må nok være vores favoritter. Sådan pynter du dine påskemuffins Hvordan kan jeg pynte mine påskemuffins festligt? Lav en lækker creme eller frosting, som man sprøjter ud med en tyl. Pynt med små påskeæg eller friske bær. Hvilke farver og mønstre passer bedst til påske-muffins? Gul eller orange passer godt. Hvordan laver jeg en lækker glasur til påskemuffins? Du kan lave en simpel glasur af flormelis og vand. Her kan du tilføje frugtfarve eller pastafarve. Kan jeg bruge marcipan eller fondant til at dekorere påskemuffins? Ja, det kan man sagtens. Hvilke spiselige dekorationer kan jeg bruge for at gøre dem ekstra påskevenlige? Køb nogle små sukkerprint eller lignende, som du kan pynte med. Ellers er vores favorit at pynte med små påskeæg. Diætvenlige påskemuffins Hvordan laver jeg glutenfri påskemuffins? Brug en opskrift på glutenfri kage og bag den i muffinsforme. Kan jeg lave veganske påskemuffins uden mælk og æg? Ja, hvis du har en god opskrift på det, så ja. Hvilke alternativer kan jeg bruge til en sukkerfri version af påskemuffins? Så skal du nok bruge sukrin eller lignende. Hvordan kan jeg lave en sundere udgave af påskemuffins uden at gå på kompromis med smagen? Vi ville lave nogle med dadler, som giver en god sødme og saftighed til kagen. Forberedelse og opbevaring Hvor lang tid i forvejen kan jeg bage påskemuffins? Man kan bage selve kagen i god tid og så blot fryse sine muffins ned. Ellers ville vi kun bage dem dagen før, hvis de ikke fryses ned. Hvordan opbevarer jeg påskemuffins, så de forbliver friske og saftige? Ved stuetemperatur (uden pynt) i en pose eller lufttæt beholder. De tørrer ud på køl. Kan jeg fryse påskemuffins, og hvordan gør jeg det bedst? Ja, det kan man sagtens. Kom dem i en beholder eller frys ned i poser. Hvilke dele af processen kan jeg forberede på forhånd for at spare tid? Du kan bage selve kagen og fryse ned. Du kan også lave frosting og så sprøjte ud på dagen. Variationer og servering Hvordan kan jeg lave mini-påskemuffins som små hapsere? Brug nogle små muffinsforme. Hvordan gør jeg påskemuffins mere børnevenlige? Vælg en børnevenlig kage og bag som muffins og pynt så som påskemuffins. Hvilke drikkevarer passer bedst til påskemuffins? Kaffe eller the. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Pernille, Du kan sagtens lave muffins dagen før – men vi ville vente med at komme topping på inden servering 🙂 Kh Svar