Smørcreme med flødeost

Smørcreme med flødeost
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på smørcreme med flødeost. En cremet og luftig frosting med flødeost, som du kan bruge til kager, muffins, cupcakes osv.

Ingrediensliste

  • 100 g. smør
  • 200 g. flormelis
  • 250 g. naturel flødeost
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Vi tager det gerne ud 1 times tid før.
  2. Pisk smør luftigt i en skål med en elpisker eller i en røremaskine med piskeriset. Pisk gerne i 3-5 minutter.
  3. Tilsæt herefter flormelis, vaniljesukker, flødeost og citronsaft (du kan også tilføje fintrevet skal fra citronen). Pisk videre til du har en luftig og cremet creme uden klumper.
  4. Brug smørcremen til at smøre kager op, pynt til cupcakes osv. Hvis du skal bruge det til muffins, så er der til ca. 10 muffins i 1 portion.
Bedøm denne ret

Opskrift på smørcreme med flødeost

Her får du vores bedste opskrift på smørcreme med flødeost. En god grundopskrift på en luftig og cremet frosting med flødeost og smør, som du kan bruge til kager, muffins og cupcakes. Sådan en smørcreme her skal altså være luftig og cremet. Der er intet værre end en med klumper i og som smager af smør. Derfor er noget af det vigtigste, når du laver smørcreme, at du får pisket smørret godt. Det gør du bedst ved at tage smørret ud i god tid, så det kan blive blødt.

Efter smørret er blevet blødt, så piskes det luftigt, hvorefter de resterende ingredienser piskes i. Så kan man selv vælge om man vil smøre cremen op på sine kager eller om man vil putte den i en sprøjtepose med en tyl i. Det gør vi ofte, da vi synes det giver sådan et fint look, når man bruger en tyl. Og så er det samtidig nemt at sprøjte på muffins og kager.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på frosting, pynt osv. 

Smørcreme med flødeost

Frosting med flødeost

En god frosting med flødeost er så lækker. Vi topper altid gulerodskage med sådan en frosting, da det er den perfekte makker til sådan en krydret og lækker kage. Den her frosting er som sagt luftig, og da den bliver pisket godt, så har den heller ikke en smag af smør. Det er ofte det, som vi hører, når folk siger, at de ikke bryder sig om smørcreme. Så derfor vil vi igen lige understrege, at det er så vigtigt, at få den pisket godt.

Flødeost frosting

Vi bruger en ganske normal naturel flødeost til vores flødeostsfrosting. Vi har prøvet med stort set alle mærker og det fungerer altid godt. Der kan være forskel i hvor fast flødeosten er, men vi oplever ingen problemer, når den piskes i. Hvis den bliver lidt til den tynde side, så kan du altid lige komme din frosting på køl, inden den skal bruges. Så plejer den at sætte sig.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar