Tomat-mozzarella salat med balsamico Tomat-mozzarella salat med balsamico Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 0 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker tomat-mozzarella salat med balsamico, rødløg og frisk basilikum. Den bedste tomatsalat, som er hurtig at lave. Ingrediensliste 6 stk. tomat 1 stk. rødløg 1 pk. frisk mozzarella 1 håndfuld frisk basilikum 4 spsk. balsamicoglace salt/peber Fremgangsmåde Skær tomater og mozzarella i skiver. Læg det skiftevis på et fad eller en tallerken. Skræl rødløg og skær i tynde ringe. Fordel løg ovenpå tomater og mozzarellaost. Fordel friske basilikumsblade ovenpå og balsamicoglace (alt efter hvor meget man er til). Drys godt med salt og friskkværnet peber. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tomat-mozzarella salat med balsamico En lækker og nem tomat-mozzarella salat med balsamico, rødløg og frisk basilikum. Hvis man skal lave en simpel, men helt vidunderlig sommersalat med tomater, så lad det være noget ala den her. Kombinationen af smagfulde tomater, mozzarella, tynde skiver af rødløg, og så prikken over i’et: basilikum og balsamico, er bare helt fantastisk. Det er smagen af sol og sommer! Især hvis man bruger nogle solmodne, lækre tomater, som har masser af smag og sødme i sig. Måske du er mega sej og dyrker dem selv, så ville det være oplagt at lave sådan en salat her. Udover at smage helt fantastisk, så er det også én af de nemmeste salater man kan lave. Den kræver nemlig få ingredienser og er hurtig at bikse sammen. Og så smager den bare 1000x bedre end sådan en kedelig iceberg-tomat-agurk salat. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på tomatsalater her Sommersalat med tomat og ost Det er som sagt en ægte sommersalat med tomat og ost, som kan give én følelsen af at man sidder i syden. Den er hurtig at lave, da det bare skal skæres i skiver og så kommer der bare balsamicoglace over. Den kan man selv lave eller købe i en dunk færdiglavet. Balsamico smager også bare så godt sammen med tomat, rødløg og ost. Så det må du endelig ikke udelade, hvis du kan undgå det. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.