Risottokugler med chilimayo Risottokugler med chilimayo Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 30 stk. Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 1 time og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Sprøde, hjemmelavede risottokugler med chilimayo. Arancini er navnet på disse lækre, panerede risottokugler lavet med svamperisotto. Ingrediensliste Svamperisotto 1 stk. hønsebouillonterning 5 dl. vand 1 stk. løg 2 fed hvidløg 200 g. champignon 150 g. risottoris 1 dl. hvidvin 30 g. smør 60 g. parmesan Til panering 2 stk. æg 100 g. hvedemel 80 g. pankorasp salt/peber Andet 5 dl. raps- eller solsikkeolie 100 g. chilimayo frisk dild Fremgangsmåde Svamperisotto Opløs bouillonterning i kogende vand. Sæt til side. Hak løg og hvidløg fint. Hak også champignoner i mindre stykker (det gør det nemmere, når de skal bruges til risottokugler). I en gryde varmes et par spsk. olie op. Herefter tilsættes løg og hvidløg. Lad det svitse et par min. Tilsæt champignoner og lad det svitse med et minuts tid. Tilsæt risottoris og rør det godt rundt, så risene kan suge smag. Tilsæt hvidvin og lad alkoholen fordampe. Herefter tilsættes der 1 dl. bouillionvand ad gangen, imens der røres. Når risene har suget bouillionvandet, så tilsættes 1 dl. mere. Sådan fortsætter du, indtil du har brugt alt vandet. Smag til sidst til om risene er blevet møre. Hvis de ikke er det, så tilsæt lidt ekstra vand. Til sidst rives parmesanost, som tilsættes din risotto sammen med smør. Rør det hele godt rundt. Smag evt. til med sort peber, men hold igen med salt, da den i forvejen er godt saltet. Tag din risotto af varmen og kom den over i et fad. Læg husholdingsfilm helt tæt ned på risottoen og sæt den på køl til dagen efter. Panering og anretning Dagen efter er din risotto kold og skulle gerne være meget fast også. Form kugler af ca. 40-50 g. alt efter hvor store du vil have dem. Placer dem på en tallerken eller på en bageplade med bagepapir. Hvis din kolde risotto har lidt svært ved at holde formen, så kan du røre lidt rasp eller hvedemel i. Kom hvedemel op i en skål, sammen pisket æg i en anden skål og pankorasp blandet med salt/peber i en tredje skål. Varm din olie op i en gryde til ca. 170 grader. Du kan tjekke om olien er klar ved at stikke en tandstik eller lignende ned i olien. Hvis det syder omkring pinden, så er olien klar. Vend først kuglerne i hvedemel, herefter i æggeblandingen og til sidst i pankorasp. Kom forsigtigt kuglerne ned i den varme olie. Friter dem til de er sprøde og gyldne. Tag dem op og lad dem afdryppe på en tallerken med køkkenrulle på. Anret de færdige risottokugler på et fad. Top evt. med chilimayo og en lille kvist frisk dild. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på risottokugler med chilimayo Her får du opskriften på de lækreste risottokugler med chilimayo og frisk dild. Noget af det absolut bedste man kan få som appetizer eller som en lille snack. Vi har i hvert fald endnu ikke oplevet, at nogen i selskabet ikke har kunne lide de her sprøde kugler. Arancini er også navnet på dem og betegnelsen dækker over små kugler lavet af risotto, som er paneret og friteret. Man kan lave dem ud af hvilken som helst slags risotto. Vi laver det ofte ud af en rest svamperisotto, da det bare smager hammergodt. Prøv at servere dem her til tapas eller som en appetizer til nytår. De ser så overdådige ud og så smager de samtidig SÅ godt. Vi har toppet dem med en klat chilimayo, men det kan sagtens udelades eller du kan toppe med noget andet. Chilimayoen komplimenterer bare den milde svamperisotto rigtig godt. LÆS OGSÅ: Se flere ideer på snacks til nytår Arancini opskrift Det er en nem opskrift på Arancini. Vi har taget udgangspunkt i, at man laver risottoen til formålet, men som sagt, så kan man også sagtens bruge en rest. Vi har også fået tip om, at man kan købe en færdiglavet risotto og så lave dem ud af det. Vi synes dog, at det er så nemt at lave risotto selv, at vi altid gør det. Arancini kan spises året rundt. De smager ligeså godt om sommeren som om vinteren. Og så kan man jo tilpasse sin risotto eller toppingen til årstiden. Kan jeg lave dem på forhånd? Selve risottoen skal laves på forhånd, da den skal være kølet helt af, når man former kuglerne. Ellers kan de have svært ved at hænge sammen. Vi vil dog ikke anbefale at lave de færdigfriterede kugler før tid. De er bedst, når de er helt nye og stadig lune. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej, De vil miste lidt sprødhed ved genopvarmning desværre, men man kan godt. Vi har dog fået det bedste resultat ved at opvarme i airfryer 🙂 Kh Svar