Croquetas med chorizo Croquetas med chorizo Opskrift til 510152025303540 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 10 minutterTilberedningstid 1 timeSamlet tid 1 time og 10 minutter Del Pin Print BeskrivelseNem opskrift på hjemmelavede croquetas med chorizo og ost. En lækker spansk tapasret med chorizo og pankorasp.IngredienslisteFyld 100 g. chorizo 1 spsk. smør 50 g. hvedemel 2 dl. mælk 50 g. parmesanPanering 1 stk. æg 50 g. hvedemel 100 g. pankorasp 5 dl. raps- eller solsikkeolie salt/peberLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeSkær chorizo i små tern og steg sprødt på en pande i lidt olie. Læg det på fedtsugende papir.Opvarm en gryde og smelt smør. Tilsæt dernæst hvedemel. Pisk det godt sammen og lad det stege af ved middel varme i et par minutter.Tilsæt nu mælk lidt efter lidt og lad det tykne, imens der piskes rigtig godt.Dernæst tilsættes revet parmesan, sprødstegt chorizo salt og peber.Kom nu massen i en beholder og lad det køle ned på køl eller frys. Det skal være helt afkølet, inden du går videre.Gør klar til fritering. Opvarm olie til 175 grader.I en skål kommes hvedemel, en anden kommes pankorasp blandet med salt/peber og den sidste piskes et æg.Lav nu kugler af massen fra fryseren og vend dem først i mel, dernæst æg og til sidst pankorasp.Friter dernæst kuglerne nogle stykker ad gangen til de er gyldne og sprøde (cirka 2-3 minutter).Læg dem på fedtsugende papir.Server med revet parmesan og evt. skiver af citron.Lås skærmOpskrift på croquetas med chorizoHer får du opskriften på de sprødeste croquetas med chorizo og ost. En sprød lille hapser, som paneres og friteres for det lækreste resultat. Anret dem på et fad med masser af fintrevet parmesanost, så har du altså alletiders lille snack eller appetizer. Croquetas er en spansk tilbehørsret, som består af fyld af kød og ofte ost. Fyldet laves til kugler og paneres, hvorefter det friteres ved høj varme. Det giver sådan nogle sprøde kugler, som smager helt fantastisk. Vi har valgt at lave dem med chorizo, men man kan også lave dem med serranoskinke eller andet skinke.De serveres også ofte til en autentisk spansk tapas. Er du i Spanien og bestiller du tapas, så kan du være ret sikker på, at der vil bliver serveret croquetas i en eller anden form. Det er også en kæmpe favorit hos os.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter og ideer til tapas her Croquetas de chorizoFår du dem i Spanien, så vil de nok gå under navnet croquetas de chorizo. Får du dem med skinke, så hedder de croquetas de jamon, som nok er det, som man oftest får. Det er bare en lækker lille snack eller hapser. Men det er jo også bare altid godt med noget, som er friturestegt. Vil man pifte dem yderligere op, så kan de også serveres med en urtemayo eller chilimayo, men så går man væk fra den traditionelle måde. Selvom det altså også kan anbefales, da det smager skønt.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.