Æblebrud med chokolade Æblebrud med chokolade Opskrift til 12243648 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 20 minutterTilberedningstid 2 timer og 10 minutterSamlet tid 2 timer og 30 minutter Del Pin Print BeskrivelseOpskrift på lækre og svampede æblebrud med chokolade og revet æble. De lækreste æbleboller, som er gode til eftermiddagskaffen.Ingrediensliste 100 g. smør 2,75 dl. vand 1 dl. naturel yoghurt 30 g. gær 1 spsk. sukker 1,5 tsk. salt 700 g. hvedemel 100 g. mørk chokolade 2 stk. æble 2 stk. ægPensling 1 stk. ægLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeSmelt smørret i en gryde over lav varme, og rør derefter vand og yoghurt i.Kom blandingen i en skål eller i din røremaskine. Tjek, at temperaturen ikke overstiger 37 grader (lillefingervarmt), ellers dør gæren.Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt sukker og salt.Rør melet i lidt efter lidt, og ælt dejen godt sammen. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis dejen virker for våd, men den skal være klistret.Dæk dejen med et viskestykke, og stil den til hævning et lunt sted i 1 time.Riv æbler på et rivejern.Hak chokolade.Slå dejen ned.Tilsæt æg, hakket mørk chokolade og revet æble. Ælt dejen kort sammen med hænderne (gør evt. hænderne våde, så undgår du, at dejen klistrer alt for meget).Lav 12 klatter af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og fordel dem med et par centimeters mellemrum.Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.Tænd ovnen på 200 grader varmluft.Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem derefter i den varme ovn i ca. 12-15 minutter, alt afhængig af hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 8-10 minutter.Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.Lås skærmOpskrift på æblebrud med chokoladeHer får du opskriften på de lækreste æblebrud med chokolade. Der går ikke længe før, at det bugner med danske æbler i sæson. Vi går også selv og venter på, at det første æbletræ i haven leverer modne æbler, men det ser allerede lyst ud. Der er masser af fine æbler, som snart er klar til at blive spist og brugt i madlavningen. Har du prøvet at bruge æbler i bagværk? Det er lidt ligesom med squash og gulerødder. Revet æble tilfører en dejlig naturlig sødme og giver samtidig ekstra saftighed til bagværket. Det smager rigtig godt med revet æble i de her æblebrud, hvor der også er stykker af mørk chokolade.En svampet chokoladebolle med revet æble er god at spise til eftermiddagskaffen eller som en lille snack på farten. Vores børn elsker det og så er det gode også, at de holder sig friske og svampede lidt længere tid end almindelige chokoladeboller.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med æble her Æbleboller med chokoladeKombinationen af både æble og chokolade i de her æbleboller er simpelthen så lækker. Vil du prøve en anden variant, så kan man også lave æbleboller med kanelsukker. Generelt kan vi anbefale at bruge æbler i bagværk, da det giver en god naturlig sødme. Æbler er så undervurderet. Det kan bruges til så meget mere end blot at blive spist som en snack eller mellemmåltid. Vi bruger det som sagt gerne i bagværk, men det er også lækkert i desserter. Vi har også et stort udvalg af desserter med æble. Men skal du starte et sted, så start lige med de her æbleboller med chokolade. De vil ikke skuffe! Bagværk med æbleDet er noget af vores yndlings bagværk at bruge æble til. Som sagt, så giver æblerne en dejlig sødme til bollerne, så man kan nøjes med at bruge ganske lidt sukker. Derudover er de med til at holde dit bagværk frisk i længere tid og knap så tørt. Det er jo win-win.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.