Appelsindessert med makroner

appelsindessert med makroner
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Den bedste appelsindessert med makroner, som er hurtig at lave og som kræver få ingredienser. Den absolut lækreste dessert med appelsiner.

Ingrediensliste

  • 80 g. makroner
  • 6 stk. appelsin
  • 2 dl. piskefløde
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. flormelis
  • 30 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave cremen.
  2. Kom piskefløde, creme fraiche, vaniljesukker og flormelis i en skål.
  3. Pisk det med en elpisker til du har en fast og lækker creme. Smag evt. til med mere flormelis.
  4. Skær skrællen af appelsinerne og skær dem ud, så du ikke får hinden med inden i appelsinerne.
  5. Skær appelsin i små tern.
  6. Knus makroner og fordel i portionsglas.
  7. Top herefter med de små appelsintern og til sidst cremen.
  8. Hak chokolade groft og top med det til sidst.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på appelsindessert med makroner

Lav den lækreste appelsindessert med sprøde makroner og creme. Hvis du lige mangler en nem dessert til at slutte aftenen af på, så kan vi helt klart anbefale dig at prøve den her lækre dessert med appelsiner. Kombinationen af de søde og syrlige appelsiner sammen med de søde makroner og fløde smager helt fantastisk. Det er én af de desserter, som kræver få ingredienser, men som alligevel bare smager hammergodt.

Sådan en appelsindessert er perfekt at slutte en god aften af på. Den er samtidig rigtig hurtig at bikse sammen, så det er også sådan en dessert du kan lave, hvis den søde tand pludselig melder sig eller du får uventede gæster.

LÆS OGSÅ: Cheesecake i glas

appelsindessert med makroner

Dessert med appelsiner og makroner

Kombinationen af appelsiner, makroner og creme er som sagt så lækker. Du kan dog sagtens bytte appelsin ud med en anden frugt. Det kunne være en anden citrusfrugt som grape eksempelvis. Ellers kan den også laves med vindruer, jordbær, hindbær, blåbær eller brombær. Du kan også lave en kombination af flere forskellige frugter.

Tricket bag den her dessert er at man skærer appelsinerne ud i fileter, så man får skåret skræl af og du blot har det lækre fra appelsinen tilbage. Hvis der er kerner i appelsinen, så anbefaler vi også at fjerne dem, hvis det kan lade sig gøre.

Top også gerne desserten med lidt hakket chokolade. Det kan være mørk chokolade, lys chokolade eller lidt hakkede nødder. Det er altså lige prikken over i’et på den her nemme dessert.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar